Violinlærer til Haderslev Musikskole
Haderslev Musikskole søger en engageret og dygtig violinlærer, der har lyst til at blive en del af vores musikalske fællesskab. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med vores erfarne violinlærer, Anna Sairanen, og bliver en vigtig del af vores aktive og moderne musikskole.
Om stillingen:
• Solo- og holdundervisning i violin
• Deltagelse i musikskolens orkester sammen med kollegaer
• Mulighed for at medvirke i skoleprojekter og samarbejde med dagtilbud og folkeskoler
• Hvis du har gode klaverfærdigheder, kan klaverundervisning også blive en del af din ansættelse
• Stillingen er på 1-2 dage om ugen, afhængigt af dine kvalifikationer og sammensætningen af stillingen.
Vi tilbyder:
• En moderne musik- og kulturskole i spændende udvikling
• Et stærkt fagligt og socialt fællesskab blandt kollegaer
• Muligheden for at sætte dit præg på undervisningen og skolens projekter
• Nye, inspirerende lokaler fra sommeren 2025.
Vi lægger vægt på:
• at du er fagligt dygtig og brænder for at undervise både solo og på hold
• at du er initiativrig og trives i samarbejde med både børn, unge og kollegaer
• at du har lyst til at bidrage til musikskolens fortsatte udvikling som en moderne kulturinstitution.
Yderligere oplysninger
Kontakt gerne musikskoleleder Jesper Ry på telefon 23 20 14 18 eller souschef Trine Petersen på telefon 50 40 11 00 ved spørgsmål.
Ansættelsen er fra 1. august 2025.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 14. maj 2025.
Der er ansættelsessamtaler onsdag den 4. juni 2025.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.