Praksiskonsulent til Haderslev Kommune
Haderslev Kommune søger en praksiskonsulent, der kan bidrage til det fortsatte, tætte og respektfulde samarbejde mellem kommunens praktiserende læger og kommunens forvaltninger.
Som praksiskonsulent bliver du et vigtigt bindeled mellem dine lægefaglige kolleger og kommunen. Du skal være med til at sikre, at viden deles, at udviklingsmuligheder bringes i spil, og at udfordringer løses i fællesskab.
Om jobbet
I tæt samarbejde med chefen for Sundhed og Forebyggelse får du til opgave at understøtte et smidigt, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem Haderslev Kommune og de praktiserende læger. Med din erfaring som almen praktiserende læge skal du bidrage med praksisnære perspektiver, der kan kvalificere kommunens arbejde, understøtte fælles løsninger og styrke sammenhængen i borgernes forløb.
Du bliver samtidig en vigtig sparringspartner i udvikling og implementering af initiativer, blandt andet i relation til intentionerne i sundhedsreformen.
Dine opgaver
Som praksiskonsulent skal du blandt andet:
- formidle relevant viden og information fra almen praksis til kommunen
- understøtte samarbejdet om kommunens borger- og patientforløb
- sikre, at beslutninger og ændrede arbejdsgange med betydning for almen praksis kommunikeres tydeligt til dine lægekolleger
- indhente og formidle holdninger og erfaringer fra de almen praktiserende læger i Haderslev Kommune, når nye tiltag skal drøftes, afprøves eller justeres
- være med til at forberede dagsordener til de to årlige møder i det kommunal-lægelige udvalg samt det årlige temamøde i samme regi.
Der afholdes samarbejdsmøde med chefen for Sundhed og Forebyggelse cirka hver 8. uge. Chefen for Sundhed og Forebyggelse vil også være din primære kontakt til kommunen.
Vi forventer, at du:
- har ydernummer i Haderslev Kommune
- har solid erfaring fra almen praksis
- kan omsætte praksisnære erfaringer til konstruktiv sparring og fælles løsninger
- kommunikerer tydeligt og respektfuldt på tværs af fagligheder og organisationer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker i henhold til timetakst anbefalet af PLO. Timesatsen er 1.136,35.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
Stillingen er normeret til maximalt 130 timer om året.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte chef for Sundhed og Forebyggelse, Louise Vestring på telefon 42 44 60 06 eller pr. mail: love@haderslev.dk
Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via ansøgningsknappen senest den 18. oktober 2026.
Samtaler afholdes den 26. oktober 2026 mellem kl. 15-17.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Chef for Sundhed og Forebyggelse
Louise Vestring
Telefon 42 44 60 06
Mail: love@haderslev.dk