Lærer til Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup Ungeunivers
Vi søger en engageret og faglig dygtig matematik- og idrætslærer i en tidsbegrænset stilling på fuld tid indtil sommerferien (30. juni 2026). Udover matematik og idræt skal du også undervise i de lokale valgfag.
På Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup har vi tre værdier – Fællesskab, Fordybelse og Glæde. Vi kan mere sammen, end vi kan alene. Hvis vi gerne vil være dygtige til noget, skal vi bruge tid på det. Hvis vi er glade for vores skole, lærer vi mere.
Vi søger en uddannet lærer, der:
- er dygtig til relationsarbejde og klasserumsledelse
- kan tilpasse sin undervisningspraksis til elevernes behov og har fokus på deres motivation
- brænder for at lave spændende og varieret undervisning
- har en anerkendende tilgang til eleverne og sætter deres trivsel højt
- bidrager positivt til teamsamarbejdet og er åben og initiativrig i forhold til nye tiltag
- er god til at samarbejde og har fokus på det gode skole-hjem-samarbejde.
Hvem er vi?:
- Vi er en velfungerende skole.
- Vi er et fællesskab, hvor du vil komme til at indgå i et forpligtende teamsamarbejde, hvor der er plads til den enkelte, og hvor du aldrig kommer til at stå alene.
- Vi er en skole, hvor vi prioriterer dialog og løser opgaverne sammen.
- Vi er en skole, hvor vi har ambitioner på elevernes vegne både i forhold til deres faglige, sociale og personlig udvikling.
Om skolen
Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup består af to afdelinger. En afdeling i Fjelstrup med undervisning på 0.-6. årgang, en afdeling i Haderslev med et Børneunivers (0.-3. årgang), et Juniorunivers (4.-6. årgang) og et Ungeunivers (7.-9. årgang) for elever fra Fællesskolerne Hammelev-Sct. Severin og Favrdal-Fjelstrup. Skolen har i alt ca. 670 elever og 90 medarbejdere hvoraf de 80 elever og 10 medarbejdere er i Fjelstrup.
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. marts 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen hos afdelingsleder i Ungeuniverset Mia Broberg Neumann på telefon 24 46 04 61 eller hos skoleleder Michael S. Petersen på telefon 20 56 30 02.
Læs mere Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup her på vores hjemmeside.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og evt. bilag via ansøgningsknappen senest den 21. januar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 5.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Afdelingsleder i Ungeuniverset
Mia Broberg Neumann
Telefon 24 46 04 61
Skoleleder
Michael S. Petersen
Telefon 20 56 30 02