Tale- høre- sprogkonsulent til Det Rådgivende Team
Har du lyst til at være en del af et udviklende team, der går professionelt til opgaveløsningen og som vægter, at vores personlige egenskaber og kompetencer er i spil?
Du skal have en bachelor og/eller kandidat i audiologopædi eller diplom i logopædi.
I Det Rådgivende Team arbejder vi samskabende i forhold til at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor barnets trivsel, læring og udvikling er i centrum.
Vi arbejder i høj grad konsultativt med vejledning, rådgivning og sparring, samt direkte med barn/forældre i konsulterende tale/høreundervisning. Derudover arbejdes der med testning, observationer og udarbejdelse af rapporter som et led i de forebyggende og foregribende indsatser.
Vi er et udviklingsorienteret team, der er optaget af at understøtte omgivelsernes møde med børn og unge i udsatte positioner.
- Sammen med skoleområdet deltager vi i et flerårigt kompetenceudviklingsforløb omkring co-teaching og neuropædagogik, hvor vi arbejder som et professionelt læringsfællesskab. Sammen med Dagtilbud har vi netop afsluttet et kompetenceudviklingsforløb hos Tea Thyrre, hvilket vi er optagede af at omsætte sammen med 0-6 års området herunder kvalificering af den pædagogiske praksis.
- Vi har fokus på at skabe udvikling af mangfoldige læringsmiljøer, så børn og unge møder læringsmiljøer, hvor de oplever, at de er i privilegerede positioner.
- Vi er i proces omkring vores serviceniveau, hvor vi arbejder med tilpasningen af vores praksis i forhold til den service, vi tilbyder.
Som tale- høre- sprogkonsulent i Det Rådgivende Team, indgår vi i mange samarbejdsrelationer, og opgaverne er mangfoldige og spændende. Kollegial sparring og videndeling er en integreret del af vores hverdag, og vi værner om tværfagligheder.
Organisatorisk er Det Rådgivende Team opdelt i tre distrikter, med hver sit tværfaglige team, bestående af tale-høre-sprogkonsulenter psykologer/psykologiske konsulenter, skolerådgivere, pædagogiske konsulenter, fys-/ergoterapeuter, fraværskonsulenter samt en afdelingsleder.
Vi søger en kollega, der:
- kan yde rådgivning og vejledning til forældre, skoler og daginstitutioner med henblik på at fremme børn og unges deltagelsesmuligheder i læringsmiljøet
- er optaget af at bidrage til en nuanceret forståelse af barnets ressourcer og behov samt understøtte det pædagogiske læringsmiljø omkring barnet
- har en bred og generel viden om sprogproblematikker som høre-, stemme og artikulationsvanskeligheder
- har viden om eller ønsker at opnå kendskab til diagnosers betydning for barnets tale- og sproglige udvikling
- er optaget af at inddrage barnets familie og netværk i helhedsorienterede løsninger
- kan gennemføre relevant testning af sprog og tale samt formidle resultaterne til en praksisnær kontekst
- kan formidle sin fagfaglige viden til eksterne - og interne samarbejdspartnere samt holde overblik over komplekse sagsforløb
- kan tilrettelægge og udføre kortere konsultative undervisningsforløb med børn, unge og deres familier.
Vi kan tilbyde:
- Et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation
- Fagligt dygtige, kompetente og engagerede kolleger, der vægter refleksion, videndeling et godt arbejdsklima og tværfagligt samarbejde højt
- Fleksible forhold og en arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø. En udfordrende hverdag med alsidige opgaver indenfor hele Børne og familieområdet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på 32-37 timer og ønskes besat pr. 1. april 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Du ansættes ved Haderslev Kommune.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen eller brug for at vide mere, er du meget velkommen til at ringe til:
- Jeanette Servé Brunghart, monofaglig leder for talehøresprog-konsulenterne på telefon 24 40 85 62
- Annelie Gehrke Hansen, afdelingsleder i distrikt vest på telefon 23 84 74 06.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest søndag den 15. februar 2026 kl. 23.00.
Samtaler gennemføres fredag den 20. februar 2026 i dagtimerne.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Monofaglig leder for talehøresprog-konsulenterne
Jeanette Servé Brunghart
Telefon 24 40 85 62
Afdelingsleder i Distrikt Vest
Annelie Gehrke Hansen
Telefon 23 84 74 06