Har du lyst til at gøre en forskel i andre menneskers liv? Bliv en del af Værkstedet Hjortebro og skab værdi og sammenhold som værkstedsassistent.
Som håndværker/altmuligmand på Værkstedet Hjortebro (Genskab, Schaumanns Café og Galleri) vil dine håndværksmæssige opgaver blandt andet bestå i at reparere og vedligeholde genbrugsartikler, såsom møbler, cykler og mindre elektronik, der indsamles og forberedes til videresalg eller brug i værkstedets aktiviteter.
Opgaverne kan også omfatte maling, ophængning af billeder, samt løbende vedligehold af udendørsområder, græsslåning m.m. efter behov.
Du vil løse disse opgaver i samarbejde med borgerne, så de får mulighed for at deltage og udvikle deres praktiske færdigheder.
Vi tilbyder en unik mulighed for dig, som ønsker at arbejde med borgere over 18 år i henhold til Servicelovens § 103 og § 104. Hjortebro er normeret til 43 fuldtidspladser med 11 medarbejdere. Samlet er vi normeret til 55 fuldtidspladser og 14 ansatte fordelt ud på de 3 matrikler.
Vi søger en dedikeret kollega, der vil være med til at skabe et inkluderende og støttende miljø omkring vores aktiviteter og som kan varetage praktiske håndværksmæssige opgaver/aktiviteter i samarbejde med borgerne.
Arbejdstiden er mandag fra kl. 8.00 til 14.30, tirsdag fra kl. 8.00 til 17.00, onsdag fra kl. 8.00 til 15.30 og torsdag fra kl. 8.00 til 15.00 – fredag har vi lukket.
Du vil have opgaver i Genskab, som er beliggende ved Provas i Haderslev og på Hjortebro.
Hos os får du mulighed for at bidrage til personlig vækst og sociale færdigheder gennem nøje udvalgte pædagogiske aktiviteter, både indenfor og udenfor huset.
Vi tilbyder rummelige faciliteter, samt kompetente og engagerede kollegaer, hvor hver enkelt person værdsættes og høres. Hvis du brænder for at arbejde med mennesker og støtte dem i at opnå deres fulde potentiale, så er det dig, vi søger.
Kvalifikationer:
Ansvarsområder:
Vi tilbyder:
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 30 timer – med mulighed for 37 timer på anden matrikel (botilbud døgn/weekend).
Ansættelse pr. 1. juni 2026.
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og afhænger af kvalifikationer og erfaring.
Få mere at vide om stillingen hos leder, Azael Carl Bakit Larsen, på telefon 24 77 17 25 eller mail: azael@haderslev.dk
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 22. april 2026 kl. 12.00.
Samtaler afholdes mandag den 27. april 2026.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Leder
Azael Carl Bakit Larsen
Telefon 24 77 17 25
Mail: azael@haderslev.dk