Udviklingsmedarbejder til Vejviseren

Vi søger dig, der er selvstændig, engageret og er en varm kollega med glimt i øjet. Dig, der er nytænkende, impulsiv og nærværende – der samtidig har overblik og kan gribe mange af de bolde vi har i luften.   

Du får en central rolle i udviklingen af Vejviseren og relaterede indsatser på tværs af Socialpsykiatri og Handicap. En vigtig opgave bliver implementeringen af peer-indsatsen i Haderslev, hvor du er tovholder og understøtter processen i tæt samarbejde med borgere, medarbejdere og ledere. 

Om Vejviseren 
Vejviseren er et tilbud om en forebyggende rehabiliterende og recovery-orienteret indsats efter servicelovens §10, 82 a og b. Indsatserne består af tre elementer: Råd og vejledning, Individuelle forløb (op til 20 uger) og Gruppeforløb. Vi har en fælles værdibaseret tilgang - en tilgang, der arbejdes med i hele vores forvaltning. 

Du kan læse mere om Værdifuld hverdag her.

Dine opgaver vil bl.a. være: 

  • Implementere og videreudvikle peer-indsatsen. 
  • Facilitere samskabelsesprocesser og workshops med borgere og fagpersoner. 
  • Kortlægge og forbedre borgernes oplevelse af tilbuddene, f.eks. gennem brugerrejser. 
  • Udvikle og dokumentere metoder, arbejdsgange og materialer. 
  • Bidrage til projektledelse og koordinering af tværgående udviklingsindsatser. 
  • Understøtte faglig udvikling og fælles læring i Vejviseren og relaterede tilbud. 

Vi søger dig, der: 

  • har en relevant uddannelse – f.eks. som servicedesigner 
  • har erfaring med udviklingsarbejde og projektledelse
  • kan omsætte brugerindsigter til konkrete forbedringer i praksis
  • er god til at facilitere samarbejde og samskabelse på tværs af fagligheder og med borgere
  • er struktureret og kan dokumentere og formidle udviklingsarbejde 
  • er god til grafiske fremstillinger og facilitering.

Vi tilbyder: 

  • Et team af engagerede, kompetente og erfarne kollegaer. 
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med mange bolde i luften. 
  • Udstrakt ansvar, kompetence og udviklingsmuligheder i tæt samarbejde med den øvrige organisation. 
  • Et godt arbejdsmiljø med mulighed for sparring og supervision. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter overenskomst og på baggrund af en individuel forhandling. 

Stillingen er på 30 timer pr. uge. 

Tiltrædelse pr. 1. januar 2026.  

Du vil som udgangspunkt få arbejdssted i Vejviseren, Christiansfeldvej 10 –12, 6100 Haderslev. 

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen kontakt da gerne leder Christiane Thomsen på telefon 21 58 91 82.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 24. november 2025 kl. 12.00. 

Der afholdes ansættelsessamtaler fredag den 28. november 2025. 

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Vejviseren
Jobområde: Projektledelse
Frist:
Tiltrædelse: 1. januar 2026
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: 30 timer
Kontaktperson:

Leder
Christiane Thomsen
Telefon 21 58 91 82

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57