Trivsels- og sygefraværskonsulent

Vi søger en trivsels- og sygefraværskonsulent, der vil være med til at reducere sygefraværet i Haderslev Kommune. Målet er at styrke medarbejdernes trivsel, det sunde arbejdsmiljø og driften. 

Vores gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder er for højt, og det ønsker vi at få bragt ned. Derfor har vi lavet et nyt koncept ”Rejseholdet”, som skal understøtte opgaven. Din opgave bliver, sammen med vores nuværende trivsels- og sygefraværskonsulent, at være en vigtig sparringspartner for vores ledere, TRIO’erne og andre centrale aktører i indsatsen for at reducere sygefraværet og sikre, at fundamentet herfor er på plads.

Din rolle i jobbet
Som trivsels- og sygefraværskonsulent bliver du en del af HR-teamet og får en nøglefunktion i ”rejseholdet”, der arbejder målrettet med trivsels- og sygefraværsindsatsen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Systematisk og strategisk sparring med ledere
    Du skal understøtte lederne med at håndtere sygefraværssager og skabe realistiske og bæredygtige tilbagevendelsesplaner. Fokus skal både være på gentagende og længerevarende fravær.
     
  • Dialog, undervisning og facilitering af workshops og møder
    Du kommer til at planlægge, undervise og facilitere møder for ledere og TRIO’erne for at oplære og støtte dem i, hvordan de håndterer sygefravær. Samtidig kan du også komme til at deltage i møder mellem ledere og medarbejdere for at sikre klare aftaler og god dialog.
     
  • Tværfaglig koordinering
    Når der er behov for ekstra støtte, skal du bringe relevante aktører i spil. Det kan f.eks. være vores Sundhedsordning, personalejuridiske konsulenter, stresscoachen eller Jobcenteret.
     
  • Data og analyse
    Du kommer til at arbejde ud fra data, så det er vigtigt, at du kan læse, analysere tallene og omsætte dem til rådgivning og prioritering af indsatser.
     
  • Udvikling og vejledning
    Med din erfaring og viden kan du bidrage til udvikling af ledere og TRIO-grupper i sygefraværshåndtering og forebyggelse.

Din profil
Ingen kan det hele, men vi vægter, at du:

  • Har erfaring med at arbejde struktureret med sygefraværsindsatser herunder sygefraværshåndtering og forebyggelse af sygefravær
  • Har erfaring med at undervise og facilitere for større grupper, og kan lide at stå foran og formidle din viden til andre
  • Har en diplomatisk tilgang og kan navigere i samarbejdet med mange aktører i en politisk styret organisation, og samtidig skal du kunne skære igennem og sætte retningen, når situationen kræver det
  • Er struktureret, selvkørende og har blik for både psykisk og fysisk trivsel
  • Sætter handling bag ord, skaber resultater og tør blive målt på dem, så vi sikrer, at vi i fællesskab reducerer sygefraværet i organisationen.

Din uddannelsesbaggrund kan være inden for HR, fastholdelseskonsulent, socialrådgivning, psykologi eller lignende – men det vigtigste er din erfaring og dit drive.

Du kan forvente
Når du starter i jobbet, kan du forvente, at du får en stor rolle i det pågående arbejde med at opbygge fundamentet for vores sygefraværsindsats.

I det daglige bliver du en del af HR-teamet, hvor vi er 10 kolleger og en teamleder. Vi varetager den centrale del af HR-arbejdet, og det faglige spænder vidt med områder lige fra arbejdsmiljø, rekruttering, understøttelse af HovedMED, employer branding, sekretærfunktioner og forebyggelse af sygefravær gennem vores Sundhedsordning. Vi har en høj faglighed, og som kolleger arbejder vi alle med en høj grad af ansvarsfølelse, der sikrer kvalitet i vores opgaver og processer.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse den 1. maj 2026.

Vil du vide mere?
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du yderligere spørgsmål, så kontakt endelig teamleder Tina Wolff Sørensen på tiwo@haderslev.dk eller 24 47 12 45. I uge 7 har Tina ferie, og du kan derfor kontakte vores trivsels- og sygefraværskonsulent Simone Adler Stoklund på siad@haderslev.dk eller 21 67 77 56.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 18. februar 2026 inden kl. 12.00.

Første samtale afholdes den 3. marts 2026 og anden samtale den 10. marts 2026.
Der gennemføres en personprofil mellem første og anden samtale, og du skal forvente at blive bedt om at løse en case i forbindelse med anden samtale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
HR
Jobområde: Konsulent
Frist:
Tiltrædelse: 1. maj 2026
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer
Kontaktperson:

Teamleder
Tina Wolff Sørensen
Mail: tiwo@haderslev.dk
Telefon 24 47 12 45
(Ferie i uge 7)

Trivsel- og sygefraværskonsulent
Simone Adler Stoklund
Mail: siad@haderslev.dk
Telefon 21 67 77 56

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57