Sygeplejerske til Kildebakken Plejehjem

Kildebakken Plejehjem søger en sygeplejerske med tiltrædelse den 1. marts 2025.

Stillingen er på 37 timer. Vi er en kommune der vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv. En god dialog om livsfaser er vi klar på.

Som sygeplejerske hos os:
Får du en vigtig rolle i at understøtte social- og sundhedspersonalet i at anvende og udvikle deres kompetencer.  Du kommer til at deltage i plejen med fokus på praksisnær kompetenceudvikling, som er relevant i det daglige pleje- og omsorgsarbejde, men også i forhold til at vægte aktivitetsbetonede og meningsfulde gøremål for den enkelte beboer. Derudover at medtænke inddragelse af pårørende og frivillige.

Du får en nøglerolle i at medvirke til at sikre god kvalitet i udførelse af vores kerneopgave og i udvikling af vores kompetencer i dokumentation.

Tryghed, nærvær og glæde gennem personcentreret omsorg
Kildebakken Plejehjem er Haderslev Kommunes demensplejehjem med 52 beboere fordelt i 6 bo-enheder. Vi tager afsæt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg og har løbende kompetenceudvikling. 

Vi har fast tilknyttet lægeordning og har forskellige nøgle/ressourcepersoner, som f.eks. inkontinens, IT/Cura, hygiejne, forflytningsvejledere, diabetes og velfærdsteknologi.

Vi er optaget af at skabe de bedst mulige rammer for beboerne med vægt på oplevelse af hjemlighed og meningsfulde aktiviteter for den enkelte i et miljø med tryghed, nærvær og glæde i hverdagen. Vi har planlagte aktiviteter, som f.eks. gå hold, gymnastik, biograf, fællessang med kor og gudstjeneste. Vi vægter også de mange spontane aktiviteter, som opstår ud fra dagsform, og hvad, vi sammen med beboerne og pårørende finder giver mening lige netop her og nu. Vi har en stor dejlig have med frugttræer, bærbuske, drivhus, krydderurter og stauder. 

Vi tilbyder: 

  • Introduktion og individuel oplæring
  • Vi er fleksible i lægning af arbejdsplan og timetal, så det passer bedst muligt for både dig og ind i helheden her
  • Gode og engagerede kollegaer som har fokus på faglighed og det gode samarbejde
  • Du får høj grad af indflydelse og frihed i tilrettelæggelse af egen arbejdsdag og du får tæt samarbejde og god mulighed for faglig sparring med de øvrige sygeplejersker og plejepersonale
  • En spændende arbejdsplads med afvekslende og meningsfuldt arbejde.

Vi søger en kollega, som:

  • er uddannet sygeplejerske og gerne med erfaring fra den kommunale ældrepleje
  • har fokus på kerneopgaven og kan skabe kontinuitet og sammenhæng
  • kan udføre sygeplejefaglige opgaver og arbejde pædagogisk og relationelt
  • tager ansvar, kan planlægge og prioritere opgaverne
  • er god til at arbejde selvstændigt og kan indgå i et positivt samarbejde med alle
  • har en god formidlingsevne mundtlig og skriftligt
  • er rolig, positiv, fleksibel i forhold til opgaveløsning
  • er refleksiv og har gode samarbejdsevner.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af, at der kan fremvises en acceptabel straffeattest.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. marts 2025.

Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen hos plejehjemsleder Kirsten Raun Østergaard på mail: kira@haderslev.dk eller telefon 74 34 70 50. 

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 15. januar 2025 kl. 8.00.

Vi forventer at holde samtaler den 20. januar 2025.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Kildebakken Plejecenter
Frist:
Tiltrædelse: 1. marts 2025
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuld tid
Jobområde: Sundhed
Kontaktperson:

Plejehjemsleder
Kirsten Raun Østergaard
Mail: kira@haderslev.dk
Telefon 74 34 70 50

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57