Sundheds- og omsorgspersonale til Bogruppe A

Er du uddannet social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, pædagog, ergoterapeut eller har erfaring som omsorgsmedhjælper, så giver vi dig hermed muligheden for, at du kan gøre brug af dine kompetencer i en spændende hverdag sammen med os på NyBo Døgntilbud i Gram, eller på Bostedet Kløvervænget i Haderslev. Vi søger to medarbejdere til begivenhedsbestemte ansættelser af ca. et års varighed. Stillingerne er på 30 timer ugentligt og ønskes besat pr. 15. juni 2026.

NyBo er et døgntilbud i Haderslev Kommune til borgere i alderen 18-65 år med erhvervet hjerneskade. NyBo Døgn råder over 7 døgnpladser, hvoraf to af pladserne er midlertidige pladser jf. SEL § 107 og 5 længerevarende pladser efter ABL § 105. Derudover er NyBo organiseret med et genoptrænings- og aktivitetstilbud, som befinder sig i samme hus.

Du vil blive tilknyttet NyBo Døgn, hvor du vil blive en del af et tværprofessionelt team bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og vikarer. Desuden er NyBo uddannelsessted for pædagogstuderende og social- og sundhedsassistentelever.  

På NyBo arbejdes der ud fra den Neuropædagogisk tilgang, hvor individuelt tilrettelagte planer ud fra den enkelte borges mål, behov og ønsker er omdrejningspunktet i forhold til livskvalitet og mestring af nye livsvilkår. 

Bostedet Kløvervænget ligger i naturskønne omgivelser, og der er bosat 24 borgere, fordelt på tre huse på samme matrikel. Borgerne er visiteret til § 85-støtte efter Serviceloven og bor under Almenboligloven § 105, stk. 2.
Borgerne har egen bolig og er delvist selvhjulpne. De fleste er mobile, og alle har verbalt sprog. Opgaverne i løbet af natten er forskellige, men vil blandt andet omfatte støtte og hjælp til borgerne samt praktiske opgaver i husene.

På Kløvervænget er der ansat 35 dygtige medarbejdere. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af pædagoger, pædagogstuderende, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, omsorgsmedhjælpere samt pedel og pedelmedhjælper.

Vi udgør tilsammen et hold, som dagligt arbejder med at støtte borgerne i en sikker og tryg hverdag – i alle kontekster. Derfor har vi altid fokus på borgernes individuelle struktur og mål i et forudsigeligt miljø.

Der arbejdes ligeledes med afsæt i tilgangen om at skabe en værdifuld hverdag for borgerne.

Vi tilbyder dig: 

  • At blive en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedselever og pædagogstuderende 
  • Et afvekslende og udfordrende arbejde hvor fagligheden er i højsæde 
  • Ansvarsområder i forhold til monofagligheden 
  • Skiftende arbejdstider i dagvagter og aftenvagter, som giver dig mulighed for at opleve borgere på forskellige tidspunkter af døgnet. På begge steder er der medarbejdere til rådighed alle årets 365 dage mellem kl. 7-23
  • Et arbejde hvor du bliver en del af et tværprofessionelt team, som arbejder målrettet borgernes individuelle mål 
  • En værdibaseret arbejdsplads der vægter dialog og åbenhed 
  • En arbejdsplads, hvor medarbejderne drager omsorg for hinanden 
  • Et arbejde, hvor du er med til at skabe udviklingen 
  • En arbejdsplads, hvor der er mulighed for undervisning og oplæring ved forskellige faggrupper.  

Som vores kommende kollega lægger vi vægt på, at du: 

  • har en sundhedsfaglig uddannelse eller er uddannet pædagog
  • har kendskab/erfaring eller flair for brug af IT (vi bruger CURA som fagsystem) 
  • er indstillet på at have skiftende arbejdstider, som er dag- og aftenvagter og med arbejde hver 2. weekend
  • er nysgerrig på at arbejde tværprofessionelt og være med til at kvalificere samarbejdet
  • er reflekterende
  • er i besiddelse af personlige kompetencer, som kan være med til at skabe et godt samarbejde med borgere med svære kognitive funktionsnedsættelser 
  • har viden om komplekse diabetesforløb og kan varetage sundhedsfaglige opgaver i forbindelse hermed, eller har lyst til at blive oplært heri  
  • har humor, kan tage ansvar og er omstillingsparat, fleksibel, ansvarlig, stabil og fysisk- og mental robust.  

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Haderslev Kommune og relevant fagorganisation.  

Har du brug for mere information eller har jobbet din interesse, så kontakt teamleder Lise Føhns Alm på telefon 24 96 66 16, mail: lalm@haderslev.dk eller bostedsleder Jessica Guldahl Linnhoff på telefon 24 59 40 52, mail: jesli@haderslev.dk.  

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 5. april 2026 kl. 12. 

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler og senest den 6. april 2026. 

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
NyBo Gram
Jobområde: Pleje og omsorg
Frist:
Tiltrædelse: 15. juni 2026
Ansættelsesforhold: Vikariat
Kontaktperson:

Teamleder
 Lise Føhns Alm
Telefon 24 96 66 16
Mail: lalm@haderslev.dk

Bostedsleder
Jessica Guldahl Linnhoff
Telefon 24 59 40 52
Mail: jesli@haderslev.dk

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57