Socialpædagog og ufaglært kollega søges til Bogruppe B – afdeling Huginsvang

Brænder du for at gøre en forskel i menneskers liv?
Hos Huginsvang leder vi efter to nye kollegaer – en uddannet socialpædagog og en ufaglært medarbejder – til vores engagerede og udviklingsorienterede team. Her prioriterer vi høj faglighed, samarbejde og menneskelig indsigt.

Om jobbet
Du bliver en del af et team, der arbejder professionelt med at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi vægter dialog og faglig sparring højt.

Huginsvang søger både en uddannet pædagog samt en ufaglært medarbejder. 

Har du lyst til at være en del af et udviklende team, der går professionelt til opgaveløsningen, hvor vores personlige og faglige egenskaber og kompetencer er i spil?

Hos os behøver vi ikke alle at være ens. Vi vægter højt, at vi i dialogen og vores feedback er konstruktive. Vi tør at udfordre hinandens synspunkter og handlinger ved at være lyttende, udvise nysgerrighed og interesse for hinandens perspektiver.

Vi værner om det gode arbejdsmiljø, er opmærksom på vores egne og hinandens personlige livsfaser og anser det som en styrke i vores samarbejde.

Om os
Huginsvang er en del af Bogruppe B, som i alt består af tre botilbud, der er placeret geografisk i Vojens og Haderslev.

Vi arbejder ud fra strategien: ’Værdifuld hverdag – hver dag’ og derfor skal du kunne se dig selv i denne tilgang. 

Hos os bor borgere over 18 år med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, borgerne er i aldersgruppen 31 til 52 år.

Vores borgere bor i plejeboliger efter Almenboliglovens § 5 stk. 2 og har behov for bostøtte efter Servicelovens § 85.

Vi har 8 lejligheder, som alle er indrettet til at kunne huse lejere med mindre fysiske handicaps.

I dagtimerne er vores borgere ude i forskellige aktivitets- og samværstilbud.

Når de er på Huginsvang tilbydes individuel hjælp og støtte til forskellige daglige gøremål, aftaler og aktiviteter.

Vi dokumenterer borgerforløb i CURA, med udgangspunkt i de sundhedsfaglige ydelser og pædagogiske udredninger, indsatslister og indsatsmål. 

Vores fælles etiske værdigrundlag bygger på professionel integritet.

Bogruppe B har et internt fælles vikarteam.

Vi tilbyder:
•    En arbejdsplads med fokus på udvikling, supervision og faglig sparring
•    Et team, hvor humor og en uformel omgangstone er en del af hverdagen
•    En struktur med tydelige rammer, hvor relationer og pædagogisk praksis går hånd i hånd
•    Mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og være med til at udvikle indsatsen for borgerne. 

Kendetegnende for flere af borgerne er, at de har brug for et forudsigeligt og trygt miljø og en tydelig ydre struktur, der danner rammen om den pædagogiske praksis og relationer.

Vi er fagligt stærke teams med sans for humor og en uformel omgangstone. Vi står helst ikke stille, men arbejder hele tiden på at finde nye og bedre metoder og tilgange i arbejdet med borgernes udvikling for dermed at udfordre dem til at få små og store succeser i hverdagen - hele tiden i retning af større selvstændighed og dermed højere grad af selvbestemmelse og trivsel. 

Vi har et rigtig godt og tæt samarbejde med de pårørende, som vi vægter meget højt. 

Vi forventer derfor, at du:
•    har erfaring med målgruppen og området
•    har erfaring med konflikthåndtering, kan sætte grænser og holde roen i tilspidsede situationer
•    møder såvel borgere, pårørende og kollegaer med respekt og nysgerrighed, som er vores fælles tilgang med
     udgangspunkt i strategien Værdifuld hverdag i Social og Sundhed i Haderslev Kommune
•    er fagligt velfunderet, formår at omsætte din viden til praksis samt tør være nysgerrig på egen og dine kollegaers praksis
•    udviser respekt for den enkelte borgers værdier, normer og holdninger og kan tilrettelægge opgaver med udgangspunkt
     i borgernes ressourcer samt selv- og medbestemmelse
•    bidrager til det gode arbejdsmiljø og helhedsorienterede løsninger med udgangspunkt i gensidig respekt og tillid
•    kan arbejde alene, selvstændigt, er ansvarlig, fleksibel og åben
•    vægter samarbejdet højt, både med kollegaer, borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere 
•    kan være ordholden og gør det, du siger, du gør
•    har respekt for aftaler, forpligtelser, løfter og tør tage ansvar
•    kan arbejde i skiftende arbejdstider i hverdage mellem kl. 7 – 22, hver fjerde weekend kl. 10-20 og helligdage. 
     Vagtplanerne kører i et 12 ugers rul.
•    du kan bidrage med god energi samt et godt og positivt humør
•    du har kørekort til personbil – B.

Arbejdsopgaver for denne stilling ud over pædagogiske borger opgaver. 
•    Har en pædagogisk faglig uddannelse – gerne med erfaring med målgruppen og området
•    Har kendskab til LA og LA2 eller har interesse i at lære omkring dette
•    Møder såvel borgere, pårørende og kollegaer med respekt og nysgerrighed, som er vores fælles tilgang med
     udgangspunkt i strategien Værdifuld hverdag i Social og Sundhed i Haderslev Kommune
•    Er fagligt velfunderet, formår at omsætte din viden til praksis samt tør være nysgerrig på egen og dine kollegaers praksis
•    Udviser respekt for den enkelte borgers værdier, normer og holdninger og kan tilrettelægge opgaver med udgangspunkt
     i borgernes ressourcer samt selv- og medbestemmelse
•    Bidrager til det gode arbejdsmiljø og helhedsorienterede løsninger med udgangspunkt i gensidig respekt og tillid.

Du kan læse mere om Botilbuddet Huginsvang her.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem kommunernes Landsforening og Socialpædagogernes Landsforbund, FOA eller andre relevante organisationer.

Der indhentes straffeattest ved ansættelse. 

Stillingerne er på 37 timer. Vi er en kommune der vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv og er derfor imødekommende om en god dialog om, hvordan stillingen kan skabe sammenhæng til din livsfase. 

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2025 eller snarest muligt. 

Yderligere oplysninger 
Få mere at vide hos botilbudsleder, Michelle Gaardsholt Jensen på mail: migi@haderslev.dk, telefon 23 99 28 82 eller hos administrativ supporter, Ditte Hvolbøl Schrøder på mail: schro@haderslev.dk, telefon 24 25 67 16 i tidsrummet 8-16.

Vi kan dog ikke træffes telefonisk i uge 29, 30 og 31 grundet ferie send derfor en mail ved spørgsmål.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. bilag via ansøgningsknappen senest den 17. august 2025. 

Samtaler forventes afholdt den 25. august 2025. 

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Botilbuddet Huginsvang
Jobområde: Socialpædagog
Frist:
Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller snarest muligt
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer
Kontaktperson:

Botilbudsleder
Michelle Gaardsholt Jensen
Mail: migi@haderslev.dk 
Telefon 23 99 28 82

Administrativ supporter
Ditte Hvolbøl Schrøder
Mail: schro@haderslev.dk 
Telefon 24 25 67 16

(i tidsrummet 8-16)

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57