Social- og sundhedsassistenter til E-distriktet

Søger du en arbejdsplads, hvor velfærdsteknologi og borgere går hånd i hånd?

Synes du det er fedt, når der kommer ny teknologi som borgerne eller du skal bruge? – Vil du gerne specialisere dig inden for velfærdsteknologi? Motiveres du af at hjælpe borgere med at skabe en værdifuld hverdag? - Så er det lige dig, vi søger.

I Haderslev Kommunes E-distrikt arbejder vi med indsatser hos borgerne på en anderledes måde, og velfærdsteknologi er med til at give borgerne mulighed for at leve deres liv så uafhængigt af kommunen som muligt.

Værdierne bag E-distriktet bygger på Voksen og Sundheds retning ”Værdifuld hverdag – hver dag”. Alle mennesker har behov for at bestemme over eget liv og så vidt muligt leve et liv uafhængigt af kommunens hjælp. Vi tager udgangspunkt i det, der lige netop skaber en værdifuld hverdag for det enkelte menneske og hjælper dem, igennem de løsninger vi har- og er ved at bygge.

Vi tilbyder
En unik mulighed for at specialisere dig inden for arbejdet med velfærdsteknologi. Du vil i E-distriktet have dit hovedfokus på velfærdsteknologi i kombination med de klassiske opgaver inden for faget. I dette job tilbyder vi personlig og professionel udvikling, i et tværfagligt samarbejde med andre kollegaer der er lige så interesseret i velfærdsteknologi, som du selv er.

Du vil kort sagt få mulighed for at specialisere dig inden for brugen af teknologi, samtidig med at du får et godt arbejdsmiljø, hvor åbenhed og tillid er i hovedsæde.

Dine kommende arbejdsopgaver
Din kerneopgave i E-distriktet er at understøtte borgerne i en selvstændig hverdag gennem brugen af velfærdsteknologi.

Dine arbejdsopgaver vil være mange og forskelligartede og vil blandt andet indeholde,

  • Basisopgaver inden for rammerne af kompetencerne for uddannelsen
  • Udførende rolle i forbindelse med rehabiliterende opgaver ude hos borgeren, med- og uden teknologier
  • Foretage skærmopkald fra skærmrummet, til de borgere der har fået en skærm 
  • Opfylde medicinrobotter/teknologier hos borgere 
  • Udførende rolle i forbindelse med de borgere der anvender teknologier udlånt af E-distriktet
  • Opsætning af teknologier der udlånes af E-distriktet til borgere
  • Oplæring af borgere der får udlånt teknologi af E-distriktet
  • Kontinuerlig deltagelse i projektarbejde fx evalueringer af teknologier
  • Understøttelse af kolleger i andre enheder på tværs af Senior og Rehabilitering i brugen af velfærdsteknologi der er stillet til rådighed af E-distriktet
  • Evt. oplæring af pårørende i forbindelse med udlån af teknologi af E-distriktet til borger
  • Medansvarlig for enhedens faglige udvikling og kvalitetsarbejde.

Vi ser gerne, at du har: 

  • erfaring eller interesse for det rehabiliterende arbejde
  • erfaring eller interesse i at arbejde i borgers eget hjem
  • kendskab til IT på brugerniveau.

Vi ønsker en kollega
Der udstråler energi, tålmodighed og som har gode pædagogiske- og kommunikative evner.

Du skal være god til at se muligheder og være kreativ i din opgaveløsning. Foranderlighed og kompleksitet i opgaven er noget af det, der driver dig. Du skal sætte pris på det tværfaglige samarbejde samtidig med, at du skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket.

Du har en social- og sundhedsassistent uddannelse med erfaring eller flair for arbejdet med digitalisering og teknologi, samt et kørekort.

Om E-distriktet
E-distriktet startede 1. november 2021 og distriktets primære opgave er at omdanne eksisterende ydelser til en e-ydelse. Dette gøres ved at kigge på hvilke velfærdsteknologier, der med fordel kan implementeres, gøre flest mulige borgere mere selvhjulpne og uafhængige af kommunen.

E-distriktet består af flere delfaser, der skal være med til at teste og opskalere brugen af moden velfærdsteknologi, der omformes til e-ydelser. E-distriktet skal i det omfang, det giver mening også varetage driften af e-ydelserne.

De tre faser er:

  • Test og ydelsesdesign
  • Stabiliseringsfasen
  • Driftsfasen

Det er i hhv. stabiliserings- samt driftsfasen, at du som social- og sundhedsassistent vil komme til at lægge dine kræfter.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1 maj 2026 eller efter aftale. Vagterne vil blive fordelt over dag, aften og weekend, svarende til hver 2. weekend.

Ved manglende opgaver i enheden, skal du forvente at hjælpe til i andre dele af afdelingen for korterevarende forløb.

Er du nysgerrig efter at høre mere, og har du spørgsmål, skal du være velkommen til at kontakte:

  • SSA & AMR, Connie Kjer Petersen, telefon 29 90 09 97, helst efter kl. 10.00.
  • Teamleder for E-distriktet, Henriette Kallsen Holdt, telefon 21 49 38 99.
  • Distriktsleder for E-distriktet, Glenn Gandrup-Knudsen, telefon 51 21 10 84.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen så hurtigt som muligt og senest den 13. april 2026.

Ansættelsessamtaler afvikles løbende. 

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
E-distrikt
Jobområde: Pleje og omsorg
Frist:
Tiltrædelse: 1. maj 2026 eller efter aftale
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer
Kontaktperson:

SSA & AMR
Connie Kjer Petersen
Telefon 29 90 09 97
(helst efter kl. 10.00)

Teamleder
Henriette Kallsen Holdt
Telefon 21 49 38 99

Distriktsleder
Glenn Gandrup-Knudsen
Telefon 51 21 10 84

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57