Social- og sundhedsassistentelever med merit som SSH - start på hovedforløb uge 02/07 2026

Vi søger motiverede elever, der er engagerede og har interesse i at skabe en værdifuld hverdag for borgerne i Haderslev Kommune.

Vi søger elever til hovedforløbet til social- og sundhedsassistent med start i uge 02/07 2026. 

Du skal være uddannet social- og sundhedshjælper for at kunne søge denne elevplads.

Hvis du er under 25 år, starter forløbet uge 02 2026 og hvis du er over 25 år, starter forløbet uge 07 2026.

Hovedforløbet veksler mellem skole- og oplæringsperioder. Skoleperioderne foregår på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa, og oplæringsperioderne foregår i Haderslev Kommune og i regionen.

Oplæringsforløb under uddannelsen
•    Det nære sundhedsvæsen, hvor du kommer i oplæring i hjemmeplejen eller på et plejecenter
•    Psykiatrien, hvor du kommer i oplæring i kommune eller i region
•    Den somatiske oplæring, hvor du kommer i oplæring i både kommune og region.   

Som social- og sundhedsassistentelev uddannes du til at varetage sygepleje opgaver, personlig pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende sigte.

Vi tilbyder:
•    spændende læresteder fordelt i hele Haderslev Kommune  
•    fuldtidsansatte læringsvejledere 
•    struktur på uddannelsen og klare aftaler om uddannelsesforløbet   
•    løn i henhold til gældende overenskomst både i skole- og oplæringsperioder
•    mulighed for voksenelevløn ved erhvervserfaring inden for området efter gældende regler
•    simulation som læringsmetode i oplæring

Krav til uddannelsen
For at blive optaget på hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelsen skal du: 
•    være uddannet social- og sundhedshjælper
•    have bestået dansk på D-niveau  
•    have bestået naturfag på E-niveau.

Uddannelsen som social- og sundhedsassistent med merit som social- og sundhedshjælper varer to år, tre måneder og to uger.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst. Du kan få voksenelevløn, hvis du har 1 års relevant erhvervserfaring inden for de seneste 4 år med mindst 24 timer pr. uge i gennemsnit for, at det tæller som 1 år (arbejde på mellem 8 og 24 timer i gennemsnit om ugen tæller som 50 procent af tiden). Du skal medsende dokumentation for din erhvervserfaring, hvis du opfylder kriterierne.

Stillingerne er på 37 timer pr. uge.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest. 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, kan du kontakte uddannelseskoordinator Lise Hedegaard eller teamleder Ulla Bram på mail: sosuelev@haderslev.dk - eller telefon: Lise Hedegaard 20 51 72 85, Ulla Bram 29 36 90 70.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 1. september 2025. 

Samtaler afholdes den 4. og 5. september 2025 og du kan forvente at få svar uge 38.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Social og Sundhed
Jobområde: Elev - SOSU
Frist:
Tiltrædelse: Uge 02/07 2026
Arbejdstid: 37 timer
Kontaktperson:

Uddannelseskoordinator
Lise Hedegaard
Mail: sosuelev@haderslev.dk 
Telefon 20 51 72 85

Teamleder
Ulla Bram
Mail: sosuelev@haderslev.dk 
Telefon 29 36 90 70.

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57