Servicevagter til Brand & Redning Sønderjylland - deltid

Brand & Redning Sønderjylland søger to servicevagter på deltid, en til vores team primært i Aabenraa området og en til vores team primært i Haderslev området.

Brand & Redning Sønderjylland varetager serviceopgaver for Aabenraa, Tønder og Haderslev Kommune, herunder regulære vagtopgaver i form af kørsel til tyverialarmer, runderinger, lukkevagter, hjælp til forflytningsopgaver for hjemmeplejen, kørsel til overfaldsalarmer, samt andre serviceopgaver for kommunerne i aftentimerne og i weekenderne. Via dette link kan du se en video over servicevagt funktionen.

Du vil blive en del af et stærkt team, hvor I er fem faste servicevagter både i teamet i Aabenraa og Haderslev. Du vil indgå i et vagtrul, hvor du vil få stillet en vagtbil til rådighed, der er indrettet med udstyr til alle forekommende opgaver. Tilkald vil være fra dit opholdssted 24 timer i døgnet.

Da ordet ”service” vægter højt i vores tilgang til opgaverne, er det selvfølgelig vigtigt for os, at du besidder et stort servicegen. Derudover er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og til tider under pres.

Vi leder efter en der:

  • er positiv og klar til nye opgaver og udfordringer.
  • er praktisk anlagt.
  • har bopæl i Aabenraa eller Haderslev kommune, eller dog med en acceptabel responstid til kommunernes lokaliteter.
  • kan tilkaldes døgnet rundt og kan arbejde på alle tider af døgnet. Du skal derfor have accept fra din eventuelle primær arbejdsgiver.
  • er fleksibel.
  • er samarbejdsvillig og besidder gode samarbejdsevner.
  • har kørekort til mindst kategori B.

Det er en fordel, at du er uddannet "grundlæggende vagt" eller tilsvarende, eller er villig til at gennemføre kurset hurtigst muligt.

Vi kan tilbyde dig:

  • et spændende job med masser af udviklingsmuligheder.
  • gode kollegaer.
  • relevant efteruddannelse i forhold til vores opgaver, såsom førstehjælpskursus, fysisk og psykisk krisehåndtering og forflytningshåndtering mm.
  • et godt arbejdsmiljø men høj fokus på trivsel.

Om Brand & Redning Sønderjylland
Brand & Redning Sønderjylland er et kommunalt ejet § 60-selskab mellem kommunerne Haderslev, Tønder og Aabenraa.

Vi er kommunernes fælles myndighed i forhold til det forebyggende og afhjælpende redningsberedskab. Vi rykker ud til ca. 1000 indsatser årligt. Samtidig udfører vi forskelligartede opgaver for vores ejerkommuner, så som vægteropgaver, tyverisikring af kommunale bygninger, førstehjælpsuddannelse m.v.

Vi er 32 fastansatte, 8 deltidsansatte indsatsledere, 15 servicevagter, ca. 40 timelønnede instruktører og omkring 800 frivillige og deltidsansatte brand- og redningsfolk fordelt på 32 brandstationer.

Hos Brand & Redning Sønderjylland arbejder vi ud fra vores tre grundværdier som er ”ordentlighed, omhu og omtanke” og vi bestræber os på, altid at løse vores opgaver og møde andre ud fra disse tre ord. Det er derfor vigtigt for os, at du kan identificere dig selv med de tre grundværdier og inddrage dette i dit arbejde.

Yderligere oplysninger om Brand & Redning Sønderjylland kan findes på vores hjemmeside www.brsj.dk. Her finder du også Brand & Redning Sønderjyllands grundfortælling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt da vi gerne ser vores to nye kolleger i vagt senest pr. 1. september 2026. Har du ikke vagtuddannelsen skal denne være fuldført inden 1. september 2026 (uddannelsen skal derfor påbegyndes den 10. august og seks uger frem). Alt i forbindelse med koordinering og planlægning af uddannelsen sker i samarbejde med os, samt dækker vi omkostningerne til uddannelsen.

Område: Primært Aabenraa Kommune eller Haderslev Kommune med mulighed for tilkald til f.eks. opgaver i alle vores tre ejerkommuner.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Stab og Service Thomas Lund Sørensen på tlf. 21 30 87 04 eller Torben Godballe på tlf. 42 76 56 34.

Ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse så send os din ansøgning og CV via linket senest den 20. juli 2026. Du må gerne gøre det klart i din ansøgning om det er stillingen i Aabenraa eller Haderslev du søger. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt d. 3. august 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Brand & Redning Sønderjylland
Jobområde: Service
Frist:
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller senest 1. september 2026
Arbejdstid: Deltid - 20-30 timer pr. mdr.
Kontaktperson:

Thomas L. Sørensen
Telefon 21 30 87 04

Torben Godballe
Telefon 42 76 56 34

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57