Relationsstærk pædagog til de kommende skolestartere i specialafdelingen og SFO - Bregnbjergskolen

Stillingen, som er en størrelse på 37 timer, ønskes besat den 1.august 2024.  

Vi vægter ansøgere, som:  

  • er uddannet pædagog og har erfaring/interesse med at arbejde med børn med specifikke behov
  • er tydelige og rolige i mødet med børnene
  • kan rumme børns følelser og håndtere dem, når koppen er fyldt
  • har lyst til at bidrage fagligt og socialt ind i skolens SFO
  • har idéer, der kan realiseres for skolens børn, som går i SFO 
  • er god til at skabe relationer til medarbejdere, børn og forældre
  • er mødestabile og fleksible
  • kan have flere bolde i luften samtidig 
  • kan bidrage til, at skolens positive arbejdsmiljø fortsætter ved at være en aktiv del af fællesskabet
  • er løsningsorienteret, har en positiv tilgang til forandringer. 

Vi tror på, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan! 
Bregnbjergskolen har 456 elever og vi har en meget velfungerende og populær SFO med ca. 140 børn og 12 dygtige og engagerede medarbejdere. Du skal derfor være nysgerrig på andres kompetencer og holdninger og altid lede efter den positive indgangsvinkel. Vi skaber skole nedefra, i det ligeværdige møde mellem forældre, medarbejdere, elever og ledelse. Vi ser på intention før resultatet. Vi er anerkendende og åbne i vores kommunikation. Alle har noget at bidrage med, derfor lytter vi før vi handler og når vi handler, skal det være synligt for alle. 

Det er tilladt at tage fejl - blot vi lærer af dem og om nødvendigt italesætter dem. 

Vi tilbyder til gengæld en skole og en kommune i god udvikling. Gode kolleger samt en høj grad af mening, nærvær og sparring og fleksibilitet i jobbet. 

Yderlige oplysninger
Få mere at vide hos afdelingsleder for specialafdelingen, Tine Autzen Erhardsen på mail: hard@haderslev.dk eller telefon 74 34 32 01, mobil 22 11 13 70.

Se desuden Bregnbjergskolens hjemmeside er. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst/lokal forhåndsaftale for pædagoger. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen. 
 
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 31. maj 2024 kl. 20.00. 

Samtaler afholdes den 7. juni 2024 fra kl. 12.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Bregnbjergskolen
Frist:
Tiltrædelse: 1. august 2024
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer
Jobområde: Undervisning og pædagogik
Kontaktperson:

Afdelingsleder for specialafdelingen
Tine Autzen Erhardsen
Mail: hard@haderslev.dk
Telefon 74 34 32 01
Mobil 22 11 13 70

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57