Peer-medarbejder som medunderviser på gruppeforløb i Vejviseren

Har du egne levede erfaringer med psykisk sygdom og recovery – og ønsker du at bruge dem til at støtte andre i samme situation? 

Vejviseren i Haderslev Kommune søger en kollega med recovery erfaring, som kan bidrage med håb, forståelse og ligeværdighed i mødet med andre i samme eller lignende situation. 

Stillingen er med ansættelse pr. 1. december 2025 eller efter aftale. Det er en deltidsstilling på 2-4 timer om ugen eller efter nærmere aftale. 

Lidt om os 
Vejviseren er et forebyggende tilbud til mennesker over 18 år. Her kan man få råd og vejledning eller et afgrænset samtaleforløb. Vi er også brobyggere til forskellige andre kommunale tilbud – og til relevante tilbud i civilsamfundet. Vi er beliggende på Christiansfeldvej centralt i Haderslev. 
Vejviser-teamet er tværfagligt sammensat og består herudover af opsøgende medarbejdere (SKP), en autismekoordinator og en psykiatrikonsulent.  
Hos Vejviseren er der blandt andet mulighed for at deltage i gruppeforløb, f.eks. social færdighedstræning, som er et gruppeforløb, hvor vi arbejder med forskellige temaer undervejs. Det er f.eks. på sådan et gruppeforløb, hvor du bliver medunderviser. Du kan læse mere om Vejviseren her. 

Denne peer-stilling er en ny funktion i vores hus, så derfor har det stor betydning, at du har lyst til at udvikle peer-funktionen i Vejviseren sammen med os. 

Dine arbejdsopgaver:  

  • Sammen med fagprofessionel kollega forbereder du undervisning og materiale til temaerne, der undervises i på gruppeforløbet 
  • Forberede din egen del af undervisningen, herunder f.eks. dine egne stikord/talekort til hver undervisningsgang 
  • Gennemføre undervisningen sammen med fagprofessionel kollega 
  • Evaluering og evt. justering af undervisningen sammen med fagprofessionel kollega 
  • Indgå i arbejdsgruppe omkring udbredelse af ’Personlig Statement’, læs mere her. 

Vores ønsker til dig: 

  • Flair for kommunikation og formidling – og god til at lytte 
  • God til at aflæse situationer og mennesker 
  • Imødekommende, rummelig og nysgerrig 
  • På plads i dig selv ift. din historie og egne levede erfaringer – og du kan sige til og fra med hvad du ønsker at dele med andre. 

 Vi tilbyder: 

  • Et team af kollegaer, som altid er klar til at hjælpe og udveksle erfaringer – og et godt grin 
  • Mulighed for at udvikle peer-stillingen 
  • Peer-uddannelse indenfor det første år, hvis ikke du har den allerede 
  • Tæt samarbejde med din medunderviser på gruppeforløbet 
  • En mentor samt mulighed for løbende sparring og dialog om dine opgaver. 

 Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. december 2025 eller efter aftale. Det er en deltidsstilling på 2-4 timer om ugen eller efter nærmere aftale. 

Lønnet efter gældende overenskomst for ansættelse af peer-medarbejdere. 

Der er mulighed for individuel aftale om ansættelse via socialt frikort, flexjob m.m.  

Yderligere oplysninger 
Du er meget velkommen til at deltage i vores infomøde torsdag den 9. oktober 2025 kl. 15:00-16:30 i Vejviseren, mødelokale 1-1, Christiansfeldvej 10-12, 6100 Haderslev. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Christiane Thomsen på mail: marth@haderslev.dk – du kan også bede om at blive ringet op. 

Med strategien Værdifuld Hverdag giver vi borgerne et løfte: ”Vi vil hjælpe dig med det, der er mest værdifuldt i din hverdag – hver dag”.

Ansøgning 
Send din ansøgning via ansøgningsknappen senest mandag den 20. oktober 2025 kl. 12:00.   

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 24. oktober 2025. Ansættelsesudvalget består af din kommende leder og nogle af dine kommende kollegaer.  

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født, til de skal herfra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Vejviseren
Jobområde: Socialpædagog
Frist:
Tiltrædelse: 1. december 2025 eller efter aftale
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: 2-4 timer om ugen
Kontaktperson:

Leder
Christiane Thomsen
Mail: marth@haderslev.dk
(du kan også bede om at blive ringet op)

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57