PAU, SSA eller erfaren omsorgsmedhjælper til Ungekollegiet i Vojens

Har du lyst til at gøre en forskel og være en del af en ambitiøs arbejdsplads med fokus på kvalitet for borgerne? Så kan denne stilling være noget for dig. 

Stillingen er midlertidig og løber fra 1. marts 2025 til og med 31.december 2025. Den er på 37 timer. Ungekollegiet, er et botilbud for unge med bl.a. nedsat funktionsevne, autisme eller psykiatriske udfordringer. Arbejdstiden er skiftende dag- og aftenvagter i tidsrummet fra kl. 07.30 – kl. 21.00 og weekend ca. hver 4. uge.

På Ungekollegiet er der pt. ansat 3 pædagoger og en omsorgsmedhjælper.

Hvad kan du forvente?
Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en anerkendende og individuel tilgang. Alle indsatser skal tilpasses den enkelte borgers behov og forudsætninger, og udarbejdes i samarbejde med borgerne. Borgerne vil rigtig gerne have personale omkring sig, som er positive, smilende og har en venlig og rolig tilgang. Nogle vagter er der tale om helt eller delvist alenearbejde.

Vores opgaver er, at:

•    motivere de unge til at mestre eget liv, ved bl.a. at tilbyde individuelle tilrettelagte samtaler og støtte til struktur. Vi benytter os af relationelle og anerkendende tilgange som bl.a. en rehabiliterende recoveryorienteret tilgang
•    sammen med de unge, udarbejde og samarbejde om indsatsmål og delmål, herunder også dokumentation og opfølgning
•    indgå i et tværfagligt samarbejde med hhv. psykologer, læger, rådgivere, skole og beskæftigelse
•    samarbejde med pårørende.

Vores nye kollega:

•    Du har lyst til at arbejde med vores borgergruppe
•    Du er fleksibel og omstillingsparat
•    Det er en fordel, men ikke et krav at have kendskab til lignende opgaver
•    Du kan arbejde struktureret, vedholdende og loyalt i forhold til at sætte borgeren først
•    Du kan tage ansvar for en god relation – til borgere og kollegaer
•    Kan håndtere IT på brugerniveau
•    Har kørekort B.

Vi kan tilbyde dig:

•    Dygtige og engagerede kollegaer, som brænder for området
•    Et målrettet pædagogisk arbejde
•    Rum til faglig og personlig udvikling
•    Mulighed for indflydelse og medansvar
•    Kollegaer og ledelse, som støtter dig i dit daglige arbejde
•    Supervision af ekstern supervisor
•    Fokus på et godt arbejdsmiljø præget af indbyrdes anerkendelse, åbenhed og god stemning.

Stillingen har en vejledende rulleplan, som kører over 4 uger. 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. mellem Kommunernes Landsforening og FOA

Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen hos leder Louise Koch Christensen på telefon 29 44 93 55, mail: lkoc@haderslev.dk eller hos teamleder Pernille Frickmann Rohde på telefon 29 65 59 73, mail: perfr@haderslev.dk - vi træffes bedst formiddage.

Ansøgning 
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 17. januar 2025 kl. 12.

Samtaler bliver afholdt onsdag den 22. januar 2025. 

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Ungekollegiet Vojens
Frist:
Tiltrædelse: 1. marts 2025
Ansættelsesforhold: Tidsbegrænset stilling
Arbejdstid: 37 timer
Jobområde: Pleje og omsorg
Kontaktperson:

Leder
Louise Koch Christensen
Telefon 29 44 93 55
Mail: lkoc@haderslev.dk 

Teamleder
Pernille Frickmann Rohde
Telefon 29 65 59 73
Mail: perfr@haderslev.dk 

(Vi træffes bedst formiddage)

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57