Som økonomikonsulent hos Brand & Redning Sønderjylland vil du få en yderst vigtig rolle, da netop du skal være med til at sikre at vi hele tiden har fokus på vores økonomiske rammer. Vi søger derfor en faglig kompetent person, der har lyst til at arbejde med økonomistyring, optimering og udvikling.
Du vil blive en del af vores Stab og Service afdeling, hvor teamet lige nu består af otte medarbejder med hver deres ansvarsområde, men hvor vi altid står klar til at hjælpe hinanden. Vi sætter en ære i at være ambitiøse og serviceminded, både internt, men også eksternt når vi servicerer vores leverandører, samarbejdspartnere samt borgerne i vores tre ejerkommuner, Aabenraa, Tønder og Haderslev.
Vi vægter trivsel, et godt arbejdsmiljø og et stærkt sammenhold, hvor samarbejde går hånd i hånd med faglighed. I vores arbejde lægger vi stor vægt på vores tre grundværdier; ordentlighed, omhu og omtanke. Disse værdier er ikke blot ord, men noget vi aktivt udlever i hverdagen, både i måden vi arbejder på, og i den måde, vi omgås hinanden.
Dine faglige kvalifikationer skal selvfølgelig kunne håndtere vores økonomiske set up, men vi vægter dine personlige kompetencer utrolig højt og du skal kunne se dig selv i et team hvor der er højt til loftet, til tider meget travlt og hvor humor er en stor del af hverdagen.
Da vi er et paragraf 60 selskab og kommunalt ejet, er det vigtigt for os, at du har erfaring med kommunal økonomi, herunder kommunal økonomisk sagsbehandling, da vi bl.a. har behov for udarbejdelse af sagsfremstillinger til vores Beredskabskommissionsmøder.
Vi leder efter en der:
Vi anvender Batch Flow og E-conomic som vores primære økonomisystemer, så det vil være en fordel hvis du har erfaring med disse systemer.
Vi kan tilbyde dig:
Om Brand & Redning Sønderjylland
Brand & Redning Sønderjylland er et kommunalt ejet § 60-selskab mellem kommunerne Haderslev, Tønder og Aabenraa.
Vi er kommunernes fælles myndighed i forhold til det forebyggende og afhjælpende redningsberedskab. Samtidig udfører vi forskelligartede opgaver for vores ejerkommuner, så som vægteropgaver og installation og servicering af indbrudsalarmer på kommunale bygninger, førstehjælpsuddannelse m.v.
Vi rykker ud til ca. 1000 indsatser årligt, og gennemfører omkring 700 årlige brandsyn, på i alt ca. 1000 brandsynsobjekter. Vi er 32 fastansatte, 8 deltidsansatte indsatsledere, 16 servicevagter, ca. 40 timelønnede instruktører og omkring 800 frivillige og deltidsansatte brand- og redningsfolk fordelt på 32 brandstationer.
Yderligere oplysninger kan findes på Brand & Redning Sønderjyllands hjemmeside www.brsj.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på ca. 30 timer om ugen, men med rette profil kan timetal tilpasses. Vi er som udgangspunkt fleksible i forhold til arbejdstid og hvilke dage du ønsker at arbejde, men i perioder kan et højere timeantal forekomme, men disse timer vil kunne afvikles i mere stille og rutineprægede perioder. I din ansøgning hører vi gerne hvad du selv tænker om timeantal.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Stab og Service Thomas Lund Sørensen på tlf.: 21308704.
Ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse så send os din ansøgning og CV via linket senest den 14. september 2025.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 23. september 2025.