Nye kollegaer til Bostedet Kirsebærhaven

Har du lyst til at blive en del af et udviklingsorienteret team, der arbejder professionelt med opgaveløsning og bringer både personlige og faglige egenskaber og kompetencer i spil?

Bostedet Kirsebærhaven, Bogruppe C i Handicap, Bo og Beskæftigelse, Haderslev Kommune søger 2 nye kollegaer. Vi forestiller os, at du er pædagog, social- og sundhedsassistent eller har anden relevant uddannelse.

Om Bostedet Kirsebærhaven
Bostedet Kirsebærhaven er placeret i landlige omgivelser et stykke udenfor Sommersted. Vi har plads til 6 borgere, der bor i egen lejlighed med direkte adgang til et fællesrum. 

Borgerne i Kirsebærhaven er voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Pædagogisk tilgang og daglig støtte
Borgerne i Kirsebærhaven tilbydes individuel støtte og verbal guidning til daglige gøremål, herunder personlig pleje, aftaler og aktiviteter.

Kendetegnende for borgerne er, at de har brug for forudsigelighed, struktur, tydelig og konstruktiv kommunikation (verbal/non-verbal), som danner rammen om relationer og den pædagogiske praksis.

Vi er et fagligt stærkt team med sans for humor og med en uformel omgangstone. 

Kerneopgave og værdier
Kerneopgaven i Kirsebærhaven er, at støtte borgerne i egen livssituation med mål for trivsel og mestring af eget liv.  Vi arbejder med fokus på borgernes ret til selv- og medbestemmelse.

Vi arbejder i organisationen efter strategien 'Værdifuld hverdag – hver dag', og det er vigtigt, at du kan se dig selv i denne tilgang.

Dokumentation og metoder
Vi dokumenterer i CURA med udgangspunkt i de sundhedsfaglige ydelser samt pædagogiske udredninger, indsatslister og indsatsmål. 

Vores fælles etiske værdigrundlag bygger på professionel integritet.

Vi søger en kollega, der: 

  • kan arbejde tværfagligt og ser vigtigheden af koblingen mellem pædagogiske tilgange og sundhedsfaglige ydelser.
  • er fagligt velfunderet, formår at omsætte din viden til praksis samt tør være nysgerrig på egen og kollegaers praksis.
  • kan bevare og skabe ro, når borgeren ikke selv kan. 
  • møder borgere, pårørende og kollegaer med respekt og nysgerrighed. 
  • kan tilrettelægge opgaver med udgangspunkt i borgernes ressourcer samt deres selv- og medbestemmelse.
  • er en loyal medspiller der har respekt for aftaler og tør tage ansvar.

Kan du se dig selv i ovenstående, så send straks din ansøgning, da vi ansætter løbende.

Du kan læse mere om Bostedet Kirsebærhaven www.haderslev.dk/handicap 

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Socialpædagogernes Landsforbund, FOA eller andre relevante organisationer. 

Der indhentes straffeattest ved ansættelse. 

Stillingen er på 37 timer med vagter af forskellig længde, både dag, aften og muligvis nat (rådighedsvagt). Der arbejdes hver anden weekend. 
Vi er en kommune der vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv. En god dialog om livsfaser er vi klar på.

Der er både tale om en begivenhedsbestemt stilling samt en fast stilling.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt. 
Der vil være introduktionsvagter i opstarten af ansættelsen. 

Yderligere oplysninger  
Få mere at vide hos botilbudsleder Trine Gammelgaard på mail: triga@haderslev.dk eller telefon 23 10 36 02.

Ansøgning 
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så vent ikke med at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante bilag via ansøgningsknappen - senest den 13. november 2025 kl. 9:00.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Bostedet Kirsebærhaven
Jobområde: Pleje og omsorg
Frist:
Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller hurtigst muligt
Ansættelsesforhold: Fastansættelse, Tidsbegrænset stilling
Arbejdstid: 37 timer
Kontaktperson:

Botilbudsleder
Trine Gammelgaard
Mail: triga@haderslev.dk
Telefon 23 10 36 02

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57