Ny kollega til Bosteder i Vojens

Bliv en del af et fagligt stærkt og udviklingsorienteret team – med borgeren i centrum.

Bostederne Østergade, Allégade og Højgade - Bogruppe C under Handicap, Bo og Beskæftigelse i Haderslev Kommune søger en ny kollega. Vi forestiller os, at du er pædagog, social- og sundhedsassistent eller har en anden relevant uddannelse.

Har du lyst til at være en del af en personalegruppe i udvikling, der går professionelt til opgaveløsningen?

Bostederne ligger i Vojens by og består af 3 små botilbud samt nogle borgere, der modtager §85-støtte i eget hjem.

Vi leverer støtte til voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Pædagogisk tilgang og daglig støtte
Borgerne tilbydes individuel støtte og verbal guidning til daglige gøremål, herunder personlig pleje, aftaler og aktiviteter.

Kendetegnende for borgerne er, at de bl.a. har brug for forudsigelighed, tydelig og konstruktiv kommunikation (verbal/non-verbal) og struktur, der danner rammen om relationer og den pædagogiske praksis. 

Kerneopgave og værdier
Kerneopgaven er at støtte borgerne i egen livssituation med mål for trivsel og mestring af eget liv.  Vi arbejder med fokus på borgernes ret til selv- og medbestemmelse.

Vi arbejder i organisationen efter strategien 'Værdifuld hverdag – hver dag', og det er vigtigt, at du kan se dig selv i denne tilgang.

Dokumentation og metoder
Vi dokumenterer i CURA med udgangspunkt i de pædagogiske udredninger og indsatsmål samt de sundhedsfaglige ydelser.

Vores fælles etiske værdigrundlag bygger på professionel integritet.

Vi ønsker os, at du:

  • kan arbejde tværfagligt og ser vigtigheden af koblingen mellem pædagogiske tilgange og sundhedsfaglige ydelser.
  • er fagligt velfunderet, formår at omsætte din viden til praksis samt tør være nysgerrig på egen og kollegaers praksis.
  • kan bevare og skabe ro, når borgeren ikke selv kan. 
  • møder borgere, pårørende og kollegaer med respekt og nysgerrighed. 
  • kan tilrettelægge opgaver med udgangspunkt i borgernes ressourcer samt selv- og medbestemmelse.
  • er en loyal medspiller der har respekt for aftaler og tør tage ansvar.

Kan du se dig selv i ovenstående, så send straks din ansøgning, da vi ansætter løbende.

Du kan læse mere om bostederne her. 

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Socialpædagogernes Landsforbund, FOA eller andre relevante organisationer. 

Der indhentes straffeattest ved ansættelse. 

Stillingen er på 37 timer med vagter af forskellig længde, både dag, aften og muligvis enkelte nattevagter (rådighedsvagt). Der arbejdes hver anden weekend. 
Vi er en kommune der vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv. En god dialog om livsfaser er vi klar på.

Stillingen er begivenhedsbestemt, hvilket betyder, at den varer så længe den nuværende situation gør sig gældende.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2026. 
Der vil være introduktionsvagter i opstarten af ansættelsen. 

Yderligere oplysninger  
Få mere at vide hos botilbudsleder Trine Gammelgaard på mail: triga@haderslev.dk eller telefon 23 10 36 02.

Ansøgning 
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så vent ikke med at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante bilag via ansøgningsknappen - senest den 13. november 2025 kl. 9:00.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Bogruppe C
Jobområde: Pleje og omsorg
Frist:
Tiltrædelse: 1. januar 2026
Ansættelsesforhold: Tidsbegrænset stilling
Arbejdstid: 37 timer
Kontaktperson:

Botilbudsleder
Trine Gammelgaard
Mail: triga@haderslev.dk
Telefon 23 10 36 02

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57