Myndighed, Handicap og Socialpsykiatri søger en myndighedssagsbehandler til en fast stilling på 37 timer pr. uge fra den 1. maj 2026.
I Social og Sundhed i Haderslev Kommune sætter ”Værdifuld Hverdag – hver dag” retningen. Alle mennesker har behov for at bestemme over eget liv og så vidt muligt leve et liv uafhængigt af kommunens hjælp. Vi tager udgangspunkt i det, der lige netop skaber en værdifuld hverdag for det enkelte menneske og hjælper dem, igennem de løsninger vi har og er ved at bygge.
Myndighed, Handicap og Socialpsykiatri er Haderslev Kommunes myndighed for ansøgninger indenfor kompenserende indsatser til borgere med handicap, psykiske lidelser eller social udsathed.
Vi samarbejder med borgerne og andre afdelinger om at facilitere velfærd og finde den bedst mulige løsning for den enkelte borger. Vi tror på, at vi er bedst, når vi skaber løsninger sammen.
Vi søger en kollega, som kan arbejde selvstændigt, men som samtidigt kan se værdien i at være en holdspiller.
Hvad er jobindholdet
Du skal løse opgaver (sagsbehandling/visitation) omkring borgere over 18 år med handicap, sindslidelser eller social udsathed der har medført en varig og betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som betyder, at der er behov for kompensation for at kunne fungere i hverdagen.
Du bliver en del af vores udenkommunale team, hvori vi har fokus på opfølgninger på borgere, der bor på botilbud udenfor Haderslev Kommune, herunder har vi fokus på at udarbejde opdateret sagsarbejde og træffe nye afgørelser. Du skal indgå i kontraktforhandlinger i samarbejde med vores kontraktfaglige forhandler.
Det udenkommunale team består af to erfarne myndighedssagsbehandlere og en socialfaglig kontraktforhandler.
Dine opgaver vil være:
Du vil komme til at arbejde meget sammen med din myndighedssagsbehandler-kollega, vores kontraktfaglige forhandler og vores pædagogiske konsulent.
Du skal forvente en del transporttid i funktionen.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder dig:
Hvem er vi
Vi er 29 medarbejdere i Myndighedsafdelingen.
Vi er et engageret og stabilt Myndighedsteam med 16 erfarne myndighedssagsbehandlere, en socialfaglig rådgiver, en kvalitets- og udviklingskoordinator og en teamleder.
Myndighedsteamet arbejder med borgersager på hele det specialiserede socialområde.
Derudover har vi et administrativt team og en pædagogisk konsulent.
Vi har mulighed for selv at planlægge en stor del af arbejdstiden, ligesom vi har flextidsordning og mulighed for at arbejde hjemme efter aftale.
Vi er et team med tillid til hinanden. I hverdagen kommer det til udtryk ved, at vi i høj grad bruger hinanden til faglig sparring og til faglige drøftelser.
I teamet lægger vi vægt på, at vi har en ordentlig tone overfor hinanden. Åbenhed, anerkendende tilgang og loyalitet er nøgleordene for os.
Vi vil allerhelst bruge tiden og energien på de gode historier.
Vi har til huse på Haderslev Rådhus, hvor vi sidder tæt ved vores øvrige kolleger i Social og Sundhed.
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt mellem Haderslev Kommune og din faglige organisation.
Ved ansættelse indhenter vi straffeattest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karina Kjær på telefon 21 54 46 67.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest onsdag den 25. marts 2026 kl. 12.00.
Det er vigtigt for os, at din motivation for at søge stillingen tydeligt fremgår af din ansøgning.
Vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 27. marts 2026 i tidsrummet 8.30-13.30.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.