Matematiklærere til Gram Skole

Gram Skole søger 2 nye kollegaer der med glæde, engagement og faglighed har lyst til at arbejde med børn i folkeskolen. Stillingerne er på fuldtid og til besættelse pr. 1. august 2025.

Arbejdsopgaver:
•    Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i matematik og gerne dansk 0.- 6.klassetrin
•    Skabe differentieret, varierende, inkluderende og motiverende undervisning, der tager højde for elevernes
     individuelle potentiale og klassens læringsfællesskab
•    Bidrage til skolens faglige og sociale udvikling gennem samarbejde med kolleger og forældre
•    Skabe et trygt og fagligt inkluderende læringsmiljø for eleverne på vores skole
•    Klasselærer/ klassekaptajn i tæt samarbejde med kollega.

Kvalifikationer:
•    Uddannet lærer med linjefag matematik og gerne dansk 0.- 6. klassetrin
•    Indgå i og bidrage til udviklingen af et tæt og forpligtende samarbejde
•    Evne til at skabe et positivt, udviklende og støttende læringsrum
•    Fleksibel og ansvarsbevidst i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen
•    Kommunikativ og god til samarbejde med elever, forældre og medarbejdere på Gram Skole.

Gram Skole
Gram Skole er beliggende centralt i Gram by og er et samlingspunkt for lokalsamfundet. Skolen har i alt 240 elever fordelt fra 0. klassetrin til 9. klassetrin. Derudover har vi en specialklasserække og en SFO.

På Gram Skole prioriterer vi klyngeundervisning for at fremme faglig udvikling, trivsel og fællesskaber på tværs af klassetrin. I en stor del af undervisningen på Gram Skole har klasserne flere lærere, dette gælder også i klyngeundervisningen, hvor man f.eks. er 3 lærere om 2 klasser.

Gram Skole samarbejder med lokale aktører. Skolens tætte beliggenhed ved Gram Fritidscenter og Børnehuset Nobi giver fantastiske muligheder for at arbejde med lokale børnefællesskaber. Der er et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole for at skabe et sammenhængende lokalt børneliv.
Den åbne skole er en integreret del af undervisningen, hvor ressourcer og ekspertise fra  lokalsamfund anvendes til at variere undervisningen og give eleverne en bredere forståelse af verden omkring dem.

Gram skole er forankret i et solidt værdiregelsæt som det forventes at alle ansatte bidrager til. Vi værdsætter faglighed, fællesskab, engagement og respekt, og lægger vægt på et ressourceorienteret og mangfoldigt læringsmiljø.

Vi tilbyder: 
•    Et tæt, dagligt og forpligtende samarbejde 
•    40 gode, engagerede og kompetente kolleger
•    Et fagligt inspirerende arbejdsmiljø
•    En skole, hvor vi er tæt på hinanden
•    Mulighed for nærvær med 240 elever
•    Engagerede forældre.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende regler.

Vær opmærksom på, at ansættelsesprocessen kan omfatte indhentning af referencer og eventuel straffeattest.

Klik her for at se en introvideo om Gram Skole.

Aftale om rundvisning eller spørgsmål stilles til afdelingsleder Nina Juhl på telefon 40 49 15 75 eller til skoleleder Majbrit B. Schmidt på telefon 21 39 50 64.

Se mere her på Gram Skoles hjemmeside. 

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via ansøgningsknappen senest onsdag den 21. maj 2025 kl. 12.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 2. juni 2025 og tirsdag den 3. juni 2025. 

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Gram Skole
Jobområde: Undervisning og pædagogik
Frist:
Tiltrædelse: 1. august 2025
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer
Kontaktperson:

Afdelingsleder
Nina Juhl
Telefon 40 49 15 75

Skoleleder
Majbrit B. Schmidt
Telefon 21 39 50 64

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57