Louiseskolen søger en relationsstærk og praksisnær lærer til en fast 37 timers stillinger til vores afdeling primært for børn med autisme.
Har du lærerfaglig baggrund og en passion for at skabe rammer for læring og trivsel?
Drømmer du om at blive en del af en arbejdsplads, hvor tværprofessionelt samarbejde, høj faglighed og udvikling er nøgleord?
Besidder du et roligt nervesystem og et mindset, hvor du tror på, at børn gør det bedste, de kan? Så er Louiseskolen måske stedet for dig.
Louiseskolen er Haderslev Kommunes Specialskole. Skolen har 4 afdelinger fordelt på 6 matrikler samt et fritidstilbud med SFO og Klub. Tilsammen har vi ca. 245 unikke børn og unge samt ca. 160 engagerede ansatte fordelt på forskellige faggrupper som f.eks. lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter, medhjælpere, terapeuter og tale-/hørekonsulenter.
Vi søger en lærer til en fuldtidsstilling i vores børneunivers, på vores afdeling for børn med autisme og eventuelle tillægsdiagnoser. Afdelingen er dedikeret til at skabe et trygt, struktureret og udviklende læringsmiljø, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Vi tilbyder både individuelt tilrettelagte undervisningsforløb og undervisning i små grupper med fokus på udvikling af sociale færdigheder, kommunikation og faglige kompetencer.
Vores elever er karakteriseret ved at have betydelige og komplekse støttebehov. Deres udvikling er ofte ikke alderssvarende, og de kan være udfordrede inden for områder som kommunikation, socialt samspil, læring, følelsesregulering og selvstændighed. Derfor tager undervisningen ikke nødvendigvis udgangspunkt i de almindelige læringsmål for klassetrinnet, men tilrettelægges individuelt med afsæt i den enkelte elevs udviklingsniveau, ressourcer og læringspotentiale. Fokus er på at skabe deltagelsesmuligheder, mestringsoplevelser og progression for den enkelte elev.
Afdelingen er præget af et forudsigeligt og støttende miljø, hvor eleverne kan trives, lære og udvikle sig i deres eget tempo.
Dine primære arbejdsopgaver som lærer på Louiseskolen:
Vi søger en lærer, der:
Yderligere oplysninger
Tiltrædelse senest 1. november 2026. Løn efter gældende aftaler.
Er du interesseret i stillingen og skolen, opfordres du til at kontakte afdelingsleder Bente Peschardt på telefon 23 81 89 16 eller afdelingsleder Ulrik Rasmussen på telefon 23 61 34 07.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest mandag den 21. september 2026 kl. 12.00.
Samtalerne afholdes onsdag den 23. september 2026 og afholdes på Louisevej 8, 6100 Haderslev i administrationsbygningen.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.