Klinikassistent til Tandplejen

Tandplejen i Haderslev Kommune søger en klinikassistent til en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. november 2025.

Tandplejen i Haderslev Kommune servicerer ca. 12.000 af kommunens ca. 56.000 borgere.
11.500 af vores patienter er børn og unge. Hertil kommer 500 omsorgs-, special- og socialtandplejepatienter. Vi er 48 ansatte, fordelt på tre behandlingsklinikker og en samlet tandreguleringsklinik.

Vi har et velfungerende og stærkt fagligt og kollegialt miljø, hvor vi prioriterer faglig sparring højt. Vores klinikker har en rigtig god standard. Vi arbejder med Solteq-tand som journalsystem og anvender VisiQuick til røntgen.

Vi har dejlige afdelinger med dygtigt personale, og gode samarbejdsrelationer.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udfordrende job med mange afvekslende arbejdsopgaver.
  • Et job med mulighed for selvstændige opgaver, medansvar og indflydelse.
  • Gode kollegaer, som altid står klar til at hjælpe.
  • Et job med gode efteruddannelsesmuligheder.

Vi forventer, at du:

  • har interesse for og lyst til at arbejde med alle vores patientgrupper
  • møder vores patienter med nærvær og et positivt sind
  • er reflekterende og god til at give og modtage tilbagemeldinger
  • motiveres af at opnå resultater, gennem fokus på sundhedsfremme og forebyggelse.

Vi bor i et naturskønt område, strækkende sig fra Lillebælt og 60 km ind i Sønderjylland. Haderslev Kommune er velfungerende, og yder et ordentligt servicetilbud. Her er mange gode kulturelle tilbud, og vi ligger fint placeret i den sydlige ende af Trekantområdet, og tæt på motorvejen.

Yderligere oplysninger
Få mere at vide hos overtandlæge, Birgitte Millung på telefon 21 49 25 07 eller mail: bimi@haderslev.dk 

Ansøgning
Send din ansøgning med CV og bilag via ansøgningsknappen, senest den 2. oktober 2025.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født, til de skal herfra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Tandplejen
Jobområde: Klinikassistent
Frist:
Tiltrædelse: 1. november 2025
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuld tid
Kontaktperson:

Overtandlæge
Birgitte Millung
Telefon 21 49 25 07
Mail: bimi@haderslev.dk

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57