Familiehuset Haderslev Kommune søger nye medarbejdere som brænder for arbejdet med børn og unge. Vi har travlt, så har du en pædagogisk uddannelse og har du erfaring indenfor børneområdet, så er det måske dig vi søger?
Brænder du for at støtte børn og unge samt deres familie, hjælpe dem med at finde vej i og tage ansvar for det gode liv? Og får du energi og arbejdsglæde af, at have kontakt med mange forskellige mennesker i forskellige livssituationer? Så er et job i Familiehuset, nok lige noget for dig.
Du vil som medarbejder i Familiehuset blive en del af et hold af engagerede kolleger i et hus med ”højt til loftet” og plads til faglig og personlig udvikling og vi prioriterer teamsupervisioner samt ekstern supervision. Arbejdsopgaverne er alsidige og varierede.
Til stillingerne som familiekonsulent, søger vi medarbejdere der:
Vi søger en medarbejder med erfaring i arbejdet med børn i udsatte positioner – børn påvirket af komplekse familieforhold, forældres udfordringer, skilsmisse, diagnoser eller generel mistrivsel. Du skal kunne arbejde respektfuldt med familier med forskellig etnisk og kulturel baggrund.
Arbejdet indebærer situationer, hvor barnets trivsel er under pres. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare roen, tage ansvar, arbejde selvstændigt og være autentisk og nærværende i kontakten med både børn og forældre.
Opgaverne foregår primært i familiernes hjem og handler om at støtte familien i at skabe struktur, udvikle hensigtsmæssige strategier og styrke forældrenes evne til at imødekomme barnets behov. Du vil også arbejde med at give børn og unge redskaber til at håndtere følelsesmæssige og relationelle udfordringer. I nogle tilfælde kompenserer Familiehuset for forældrene for at sikre barnets trivsel.
Det er afgørende, at du kan skabe tillid og relationer og ikke er bange for at træde ud af din komfortzone. Vi lægger vægt på, at børn og forældre møder voksne, der er oprigtige og optaget af barnets bedste. Du skal desuden kunne inddrage barnets netværk, da dette ofte er en vigtig faktor for positiv udvikling.
Stillingen indebærer også opgaver med støttede og overvågede samvær, hvor du observerer, guider og sikrer gode rammer for barnet og forældrene. Det kræver både faglighed, rummelighed og evnen til at agere roligt og professionelt.
Vi arbejder med FIT-metoden (Feedback Informed Treatment) og har viden om ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Arbejdet foregår både i og uden for Familiehuset, og derfor er bil og kørekort nødvendigt.
Vi tilbyder dig:
Praktiske oplysninger
Det vil være muligt at komme til ”Informationsmøde” i Familiehuset, Lembckesvej 2a, 6100 Haderslev – mandag den 9. marts 2026 kl. 16:30-17:30. Tilmelding er ikke nødvendigt, du kommer bare.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 15. marts 2026.
Der forventes afviklet ansættelsessamtaler torsdag den 19. marts 2026. Desuden forbeholder vi os muligheden for en anden samtale som forventeligt afvikles torsdag den 26. marts 2026.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
TR
Kasper Juhler Larsen
Telefon 21 52 17 41
Mail: kasla@haderslev.dk
Faglig leder
Tina Noesgaard
Telefon 29 74 34 42
Mail: tino@haderslev.dk
Afdelingsleder
Hanne Guldborg
Telefon 30 32 99 45
Mail: hkgu@haderslev.dk