Engageret og inspirerende daglig pædagogisk leder til Fællesinstitutionen Nustrup-Sommersted

Er du passioneret omkring pædagogisk udvikling og ledelse? Vil du være en synlig og nærværende leder i en hverdag fyldt med leg, læring og stærke relationer?
Troldemarken i Sommersted søger en daglig pædagogisk leder, der vil stå i spidsen for det pædagogiske arbejde og skabe trygge, inkluderende og udviklende miljøer for både børn og medarbejdere.

Om stillingen
Du får ansvar for den daglige drift og ledelse af en engageret personalegruppe, og du bliver en nøgleperson i at omsætte vores værdier og pædagogiske visioner til praksis. Sammen med ledelsesteamet – to daglige ledere og institutionslederen – arbejder du tæt og tillidsfuldt med faglig ledelse, strategi og udvikling. Vi står over for et spændende lederudviklingsforløb om praksisnær ledelse i Haderslev Kommunes dagtilbud det kommende år, som ikke blot styrker vores individuelle ledelseskompetencer, men også giver os værdifuld tid sammen som team til at opbygge et stærkt fundament for vores fælles ledelsespraksis.

Dine opgaver
•    Daglig ledelse og faglig sparring med personalet
•    Kvalitetssikring og udvikling af pædagogisk praksis ud fra den styrkede læreplan
•    Planlægning og drift af afdelingen
•    Skabelse af inkluderende lege- og læringsmiljøer
•    Dokumentation og brugen af systematisk evaluering
•    Samarbejde med forældre, praksisvejledere og Det rådgivende team
•    At være en synlig og kulturbærende leder i hverdagen.

Vi søger dig, der:
•    tør stå fast på dine pædagogiske værdier og dit barnesyn – og formår samtidig at inspirere og engagere dine kolleger
•    har stærke samarbejdsevner og skaber følgeskab gennem tydelig og anerkendende ledelse
•    trives i en kompleks hverdag og bevarer overblikket
•    har blik for både det enkelte barn og fællesskabet
•    vil være en del af et team, hvor vi lærer af og med hinanden.

Om Troldemarken
Troldemarken består af en småbørnsgruppe og to børnehavegrupper. Vi har lyse, fleksible lokaler og en stor legeplads med bl.a. science-hytte og værksted. Vi samarbejder tæt med dagplejen, kirken, plejehjemmet og Fællesskolen Nustrup-Sommersted – især omkring overgangen til skole.

Vi arbejder ud fra en neuropsykologisk udviklingsforståelse, hvor leg er en central drivkraft. Vores tilgang er inspireret af ICDP, og vi lægger stor vægt på empati, respekt og nysgerrighed i mødet med børnene.

Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid og ledig pr. 1. oktober 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes reference samt straffe- og børneattest

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere eller aftale en rundvisning? Kontakt dagtilbudsleder, Bente Sommerlund Thiemer på telefon 61 24 57 76 eller mail: besth@haderslev.dk (dog ikke i ugerne 28, 29 og 30).

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 18. august 2025. 

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Fællesinstitutionen Nustrup-Sommersted
Jobområde: Ledelse
Frist:
Tiltrædelse: 1. oktober 2025
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuld tid
Kontaktperson:

Dagtilbudsleder
Bente Sommerlund Thiemer
Telefon 61 24 57 76
Mail: besth@haderslev.dk
(Ferie i ugerne 28, 29 og 30)

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57