Her er en spændende mulighed for at blive en del af Sygedagpengeteamet det næste år, hvor vi i forvejen er 29 engagerede medarbejdere.
Vi har brug for en kollega til et års vikariat i Sygedagpengeafdelingen, der med en ambitiøs, sympatisk og resultatorienteret tilgang, brænder for effektivt at støtte borgerne i at komme tilbage i arbejde og sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har behov for. Derudover forventer vi, at du har lyst til at byde ind med faglige refleksioner, handling og ikke mindst være med til at gøre en forskel for borgerne.
Dine kerneopgaver i stillingen
Du skal have interesse for sygedagpengeområdet og jobafklaringsforløb samt ønske at hjælpe borgere tilbage i beskæftigelse. Du rykker gerne ud af huset og faciliterer rundbordssamtaler ved arbejdsgivere og praktiserende læger samt andre netværksmøder omkring borgeren.
Du skal kunne lide at arbejde på et område, der konstant er i forandring, samt at være i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er høj faglighed, fokus på sparring og spændende arbejdsopgaver. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra beskæftigelsesområdet og gerne sygedagpengeindsatsen.
Du har en stolthed i at udføre et godt arbejde, men er heller ikke for fin til at opsøge hjælp, når der er noget, du ikke kan endnu. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden, når der er brug for det, altid med fokus på, at vi skal lykkes med at hjælpe borgerne godt videre. Du synes, at godt samarbejde og holdånd ikke bare er vigtigt, men afgørende for at lykkes. Du arbejder struktureret, kan prioritere i opgaverne og bevare overblikket.
Du møder både borgere og virksomheder med respekt og åbenhed. Du tror grundlæggende på, at arbejdsmarkedet kan bidrage med noget positivt i borgernes liv, og du er i stand til at se ressourcer og muligheder - trods forskellige udfordringer og skånehensyn.
Du er drevet af lysten til at gøre en forskel og kan motivere borgerne til at tro på, at det lykkes - også hvis de indimellem tvivler. Det er afgørende, at du kan se muligheder og potentialer og er klar til at gå nye veje for at lykkes.
Vi søger en kollega, der:
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Lønnen vil blive fastsat efter principperne om lokal løndannelse i henhold til stillingens indhold og ansøgerens kvalifikationer.
Arbejdssted: Haderslev Jobcenter, Sygedagpenge
Arbejdstid: 37 timer pr. uge.
Tiltrædelse hurtigst muligt – og senest 1. november 2025.
Forud for ansættelse indhenter Haderslev Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen hos teamleder Trine Frandsen på telefon 24 22 87 62, mail: trif@haderslev.dk eller hos afdelingsleder Sanne Nielsen på telefon 51 51 11 78, mail: sane@haderslev.dk
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 22. september 2025.
Ansættelsessamtaler
Der forventes afholdt 2 ansættelsessamtaler, 1. runde den 25. september og evt. 2. runde den 29. september 2025.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født, til de skal herfra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Teamleder
Trine Frandsen
Telefon 24 22 87 62
Mail: trif@haderslev.dk
Afdelingsleder
Sanne Nielsen
Telefon 51 51 11 78
Mail: sane@haderslev.dk