Haderslev Kommunes Dagpleje søger 1-2 dagplejer(e) til arbejde i eget hjem i hele Vojens pr. 1. februar 2025.
”Verdens fedeste job”
”Mit familieliv og arbejdsliv hænger sammen”
”Du gør en kæmpe forskel for børn og familier”
”Der er tid til det enkelte barn”
”Både børn og vi dagplejere er i trivsel og udvikling”.
Citater fra dagplejere om jobbet som dagplejer i Haderslev Dagpleje.
At være dagplejer er et job hvor du:
Du er aldrig alene
Du kan afprøve om det pædagogiske arbejde er noget for dig
Kontinuerligt har dagplejen efteruddannelsesforløb i samarbejde med Haderslev Kommune og andre uddannelsessteder.
Attraktiv arbejdsplads
Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere i alle aldre og livsfaser. Balancen mellem privatliv og arbejdslivet er afgørende og derfor stræber vi efter en åben dialog om den enkelte medarbejders ønsker og behov.
For at sikre det, arbejder vi ud fra fem livsfaser:
Unge på arbejde
Familieforøgelse
Familieliv
Karrierespurt
Senior
Det er faser i livet, hvor der kan opstå særlige behov hos den enkelte. Med udgangspunkt i livsfasen har vi et mål om at skabe en god og naturlig dialog om betydningen for den enkelte, hvor vi sammen både ser på de udfordringer og muligheder, der er.
Vi ser gerne ansøgninger fra både kvinder og mænd.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingens indhold, kan du kontakte leder af dagplejen Kirsten Kotewitz på telefon 92 43 60 98 eller pædagogisk dagplejekonsulent Tina Skovgaard på telefon 20 34 73 23.
Her kan du også høre om vores besøgsdagplejere, som du kan besøge og se, om jobbet kan være noget for dig.
Endvidere kan du her se en lille film om arbejdet som dagplejer.
Du kan også læse mere om det at være dagplejer her på kommunes hjemmeside.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning via ansøgningsknappen senest den 20. januar 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Får du tilbudt ansættelse som dagplejer, vil der blive indhentet børne-/straffeattester på dig, ægtefælle og hjemmeboende børn over 15 år.
Faktaboks
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.