Dagplejer til Starup området

Bliv dagplejer i Starup området – og gør en forskel hver eneste dag. 

Har du stor omsorg for små børn og drømmer du om et job, hvor nærvær, tryghed og udvikling er i centrum? Så er det måske dig vi leder efter.

Haderslev Kommunale Dagpleje søger en engageret dagplejer i Starup området, der har lyst til at åbne sit hjem for byens mindste borgere og skabe en hverdag fyldt med leg, læring og fællesskaber pr. 15. oktober 2026 eller snarest derefter.

Som dagplejer får du et meningsfuldt job med stor selvstændighed

  • Mulighed for at arbejde hjemmefra med 4 børn fra 0-3,1 år, hvor du selv planlægger hverdagen
  • Tæt samarbejde med kolleger, faglig sparring med dagplejekonsulenten og pædagogisk tilsyn
  • Mulighed for at følge børnenes udvikling på helt tæt hold
  • En arbejdsdag fyldt med grin, nærvær, kram og oplevelser, hvor du kan gøre en forskel for de mindste børn
  • Mulighed for at have eget barn under 3 år hjemme i egen dagpleje.

Dagplejens børnesyn og pædagogiske tilgang:
I Haderslev Kommunale Dagpleje tager vi udgangspunkt i et børnesyn, hvor alle børn ses som kompetente, nysgerrige og unikke individer.
Vi arbejder med trygge relationer, nærvær og tid, fordi vi ved, at små børn udvikler sig bedst, når de oplever sig set, hørt og forstået.

Hverdagen i dagplejen tilrettelægges med afsæt i:

  • barnets perspektiv og individuelle behov
  • leg som grundlag for læring og udvikling
  • stabile relationer og genkendelige rammer
  • små børnefællesskaber, hvor der er overskud til det enkelte barn.

Vi søger dig, der:

  • har hjertet på rette sted
  • trives med struktur, ansvar og en varieret hverdag
  • har plads i hjemmet til en børnegruppe
  • har lyst til at være en vigtig voksen i børnenes hverdag
  • er nysgerrig på egen praksis og kan reflektere over, hvorfor du gør, som du gør
  • har lyst til at udvikle dig fagligt
  • kan se meningen med stærke faglige fællesskaber i legestuen og andre fælles aktiviteter
  • ser leg, hverdagens rutiner og samvær som vigtige pædagogiske læringsrum.

Citater fra dagplejere om jobbet som dagplejer i Haderslev Dagpleje:

  • ”Du gør en kæmpe forskel for børn og familier”
  • ”Der er tid til det enkelte barn”
  • ”Verdens fedeste job”
  • ”Mit familieliv og arbejdsliv hænger sammen”
  • ”Både børn og vi dagplejere er i trivsel og udvikling”.

Attraktiv arbejdsplads
Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere i alle aldre og livsfaser. Balancen mellem privatliv og arbejdslivet er afgørende og derfor stræber vi efter en åben dialog om den enkelte medarbejders ønsker og behov. 

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingens indhold, kan du kontakte leder, Kirsten Kotewitz på telefon 92 43 60 98 eller pædagogisk dagplejekonsulent, Lone Larsen på telefon 30 94 98 53. 
Her kan du også høre om dagplejens besøgsdagplejere, som du efter aftale kan komme i ulønnet praktik ved, før du sender din ansøgning. 

Du kan også læse mere om det at være dagplejer her på kommunes hjemmeside.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og evt. bilag via ansøgningsknappen hurtigst muligt og senest den 25. september 2026. 

Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Får du tilbudt ansættelse som dagplejer, vil der blive indhentet børne-/straffeattester på alle personer i din husstand over 15 år.

Faktaboks

  • Du er ansat efter FOA´s overenskomst
  • Du får 60% dagplejefradrag
  • Du får 7 afspadseringsdage hvert år
  • Du får et job, hvor høj trivsel og arbejdsglæde er i top. 

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Dagplejen
Jobområde: Undervisning og pædagogik
Frist:
Tiltrædelse: 15. oktober 2026 eller snarest derefter
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Kontaktperson:

Leder
Kirsten Kotewitz
Telefon 92 43 60 98

Pædagogisk dagplejekonsulent
Lone Larsen
Telefon 30 94 98 53

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57