Chef for Handicap- og Psykiatri i Haderslev Kommune

Chef til værdifuld hverdag i Morgendagens Handicap og Psykiatri

Når du bliver chef for Handicap og Psykiatri, skal du være optaget af både hverdagen og morgendagen. Vi arbejder for, at vores borgere får en værdifuld hverdag og ønsker derfor at skabe en tydelig ramme og retning for ledere og medarbejdere for, hvordan vi møder de borgere – og deres pårørende – der har brug for støtte. Borgerne har behov for at bestemme over deres eget liv og blive mødt, som de er.

Det er det vi står på. Men vi er samtidigt nødt til at forholde os til Morgendagens Social og Sundhed. Også fordi vi står midt i et omfattende reformspor, der ændrer den måde vi i den offentlige sektor tilgår vores borgere. Vi har derfor gennemført en stor proces på social- og sundhedsområdet, hvor mere end 133 ledere og medarbejdere har givet deres besyv med. De har medtegnet konturerne af et direktørområde, der skal fungere som én samlet forvaltning med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov. Det betyder at vi skal arbejde endnu mere tværgående - også på tværs af de traditionelle fagområder. Her kommer du ind som ny chef i re-designede chefområder. Ikke mindst dine samarbejdsflader med vores nye fælles visitation bliver et vigtigt omdrejningspunkt i konsolideringen af vores nye organisation.

Du kommer til at stå i spidsen for en ny botilbudsstrategi, og tilsvarende igangsætter vi en proces, hvor vi skal fremtidssikre vores beskæftigelsesområde, så de er attraktive for de mennesker, der har glæde af et sådan tilbud. Du får en nøglerolle i det tværsektorielle samarbejde i Sønderjylland, hvor du vil komme til at sidde som tovholder for den faglige gruppe, for voksenpsykiatri. Der er derfor brug for en passende blanding af et driftsgen og et udviklingsgen. For på den ene side skal vi i land med de initiativer, vi har igangsat, og på den anden side bliver du en del af en organisation, der aldrig må gå i stå.

Hvad håber vi i øvrigt, at du kan? Der er mange mulige veje ind i denne stilling, men der forventes erfaring, nysgerrighed og interesse for det specialiserede voksenområde, hvor mulighederne for at gøre en forskel i borgernes liv i den grad er til stede. Vi regner med, at dine ledelsesredskaber er afprøvet på fornuftigt niveau, og at du har erfaring med ledelse af ledere. Du er en habil økonomistyrer. Du skal ikke være økonomichef – og du får god hjælp – men der er brug for, at chefen er medgarant for, at prognoser og realitet er nogenlunde i sync med hinanden.

Du har et ordentligt menneskesyn. Du er ikke kun struktur, organisation og regneark, men et menneske, der sætter pris på at gøre en forskel. Du er en holdspiller, der har bevist, at du kan udvikle og samarbejde ud over sektorgrænserne. Du arbejder sammen med det politiske udvalg – og sidder med til alle udvalgsmøder. Erfaring fra samspillet med et politisk niveau er derfor en fordel, men udgangspunktet er, at samarbejdet er stærkt og udramatisk.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på kontraktvilkår. Lønnen fastsættes i forhold til relevante kompetencer med et forventet lønniveau i intervallet 850.000 – 920.000 årligt. Dertil kommer pension.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 40 33 24 14 og/eller hos direktør Trine Kragelund Jensen, tlf. 2329 4064.

Læs mere i den uddybende job- og personprofil

Ansøgning

Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 4. november 2026 kl. 8.30.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Social og Sundhed
Jobområde: Ledelse
Frist:
Tiltrædelse: 1. januar 2026
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Kontaktperson:

Jakob Lundgaard
Telefon 40 33 24 14

Direktør
Trine Kragelund Jensen
Telefon 23 29 40 64

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57