Centersygeplejerske til Plejehjem Kong Frederik IX

Stillingen er på fuld tid, men vi vægter en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, som vi gerne tager en dialog omkring. Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 og gerne tidligere.  

Spændende hverdag med stor mangfoldighed, hvor vi lykkes i fællesskab 
Plejehjem Kong Frederik IX har i dag 58 boliger fordelt på fem leve-bo miljøer. Her i anden halvdel af 2026 er vi i gang med at udvide med 22 nye boliger, så plejehjemmet fremover vil bestå af 80 boliger fordelt på seks leve-bo-miljøer. Indflytningerne sker i etaper og forventes afsluttet 1. november 2026. Medarbejderne arbejder teambaseret med udgangspunkt i ét team, men altid med fokus på tværfagligt samarbejde i hele huset.  

For os er det vigtigt, at vi fortsat er ét hus bygget på samme fundament og de samme værdier, hvor alle medarbejdere er ansat til to ting – faglighed og samarbejde! 

Vi arbejder hver dag på at skabe et værdifuldt og meningsfuldt hverdagsliv for den enkelte beboer gennem et tæt samarbejde med både beboere og pårørende og med stor respekt for den enkeltes ønsker, behov og selvbestemmelse. 

Som sygeplejerske hos os
Får du sammen med vores to øvrige centersygeplejersker en vigtig rolle i at understøtte social- og sundhedspersonalet i at anvende og udvikle deres kompetencer. Vi tror, at faglig læring sker i praksis via sidemandsoplæring og dialog. Så du skal brænde for praksisnær kompetenceudvikling, som er relevant for det daglige pleje- og omsorgsarbejde, men også i forhold til at vægte aktivitetsbetonede og meningsfulde gøremål for den enkelte beboer. Vi vægter supervision og sparring sammen med medarbejderne meget højt, fordi det medvirker til, at vi spiller hinanden gode. Det betyder også, at I som sygeplejersker er synlige rundt i huset f.eks. til morgenbriefinger, deltager i f.eks. teammøder, supervisioner, beboerkonferencer, deltage i komplekse plejeforløb i relevant omfang.  

Dine fremtidige kolleger består bl.a. af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, elever, afløsere og ernærings- og rengøringsassistenter. Du vil have et tæt samarbejde med de to øvrige centersygeplejersker, med ledelsen og med en bred vifte af dygtige medarbejdere i forskellige funktioner. Der er også netværk med øvrige centersygeplejersker fra andre plejehjem. 

Vi har også et rigtigt godt samarbejde med to forskellige plejehjemslæger, som kommer i en fast turnus. 

 Vi søger en sygeplejerske, som: 

  • har en bred klinisk erfaring og som kan udføre, formidle, koordinere og udvikle den sundhedsfaglige indsats 
  • kan indgå i komplekse plejeforløb og være med til at styrke fagligheden på plejecentret
  • kan vejlede, støtte og supervisere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i det sygeplejefaglige og herigennem styrke og udvikle fokusområder for kvalitetsudvikling og dokumentation 
  • er ansvarlig, selvstændig, fleksibel, engageret, kreativ, nysgerrig og tålmodig 
  • har en viden om demenssygdomme eller har lyst til at dygtiggøre sig indenfor området
  • er god til sundhedsfaglig dokumentation og har flair for IT. Vi har EOJ systemet CURA
  • kan kommunikere åbent, tydeligt og positivt og som evner at lytte
  • er glad, humoristisk og positivt tænkende
  • først og fremmest har du begge ben på jorden. 

 Vi tilbyder:  

  • et fagligt stærkt arbejdsmiljø med fokus på personcentreret omsorg og ledelse 
  • et arbejde med forskellige reflektionsværktøjer bl.a. Tom Kitwoods blomst, Isbjerget, Perspektivskifte, Trivselskar  
  • en helhedsorienteret tilgang, hvor vi bruger hinandens kompetencer på tværs af faggrupper
  • daglig dialog og samarbejde med ledelse, centersygeplejersker, planlægger, administrativ medarbejder, teknisk serviceleder, aktivitetsmedarbejder og mange engagerede kolleger
  • en spændende arbejdsplads med afvekslende og meningsfulde arbejdsopgaver 
  • et individuelt tilpasset introprogram, så du får den bedst mulige start 
  • fokus på faglig udvikling, supervision og fælles refleksion 
  • et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt og hjælpsomhed, hvor ingen står alene med de svære opgaver
  • ligesom de to andre centersygeplejersker arbejder du selvtilrettelæggende og har derved stor indflydelse på arbejdsplanen. Som udgangspunkt er der ikke arbejde i weekend/helligdage. 

Hos os tror vi på, at vi lykkes bedst sammen 
Vi er overbeviste om, at de bedste løsninger opstår, når mennesker med forskellige perspektiver og kompetencer arbejder sammen mod et fælles mål. Derfor vægter vi samarbejde, faglig nysgerrighed og gensidig støtte højt.  

Yderligere oplysninger 
Har vi vakt din nysgerrighed og har du spørgsmål, så kontakt endelig plejehjemsleder Lena Schmidt på telefon 41 58 00 02 eller mail: lens@haderslev.dk 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. 

Lønnen fastsættes efter overenskomst med DSR.  

Ansættelse er betinget af, at der kan fremvises en acceptabel straffeattest. 

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest mandag den 26. oktober 2026.  

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44. 

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Kong Frederik den IX Plejehjem
Jobområde: Sundhed
Frist:
Tiltrædelse: 1. december 2026 og gerne tidligere
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuld tid
Kontaktperson:

Plejehjemsleder
Lena Schmidt
Telefon 41 58 00 02
Mail: lens@haderslev.dk

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57