Børne- og ungerådgiver med speciale indenfor børnehandicap

Brænder du for at hjælpe børn og unge med funktionsnedsættelse samt deres familier? Er du tydelig, nærværende, empatisk og struktureret? Så kan vi tilbyde dig et udfordrende og spændende job hos os i Familierådgivningen.

Vi søger 1 børne- og ungerådgiver til en fast stilling i vores børnehandicapteam. 

Lidt om os
Familierådgivningen er organiseret i 4 teams, Modtagelsen, Børneteam (0-11 år), Ungeteam (12-23 år) og Børnehandicap. Alle teams understøttes derudover af vores sekretariat.

I Familierådgivningen er det et krav, at der gøres brug af netværksinddragende metoder, i særdeleshed familierådslagning. Vi fokuserer på barnet, den unge og den udvidede families ressourcer. Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret. Vi fokuserer altid på muligheder frem for begrænsninger. 

Børnehandicapteamet overgik fra 1. maj 2024 til at være medstyrende, hvor vi forventer en hverdag med høj grad af kollegial sparring og koordinering, fortsat med nærværende ledelse, der er ambitiøs og har visioner for arbejdet i afdelingen.

Vi tilbyder udvikling både på det faglige og personlige plan. 

Kerneopgaven
Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og/eller hvis forældrene modtager hjælp med afsæt i barnets eller den unges funktionsnedsættelse efter barnets lov kapitel 8. Kerneopgaven er blandt andet: 

•    Behandle ansøgninger om handicapkompenserende ydelser efter barnets lov §§ 86, 87,89 samt 90
     jf. Servicelovens §84
•    At tilbyde en solid vejledning til børn, unge og deres forældre
•    At vejlede om lovgivning og afdække borgerens behov 
•    Foretage afdækning jf. barnets lov § 19 og børnefaglig undersøgelse § 20
•    Foretage en vurdering i forhold til støttende indsatser jf. barnets lov § 32 
•    At afholde børne- og familiesamtaler.

Hvem er du?
•    Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler gerne med erfaring inden for børnehandicapområdet og
     brænder for det
•    Har kendskab til ICS og DUBU 
•    Har blik for helhedsorienteret sagsbehandling, er fagligt kreativ og kan tænke i alternative muligheder
•    Kan arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt i en travl hverdag
•    Har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner samt formår at håndtere forskellige beregninger
     i henhold til lovgivningen
•    Formår at være ydmyg overfor borgerens situation
•    Har kørekort og egen bil.

Familierådgivningen udarbejder et introduktionsprogram, og vi vil sikre den nødvendige understøttelse i forbindelse med din opstart i form af mentorordning samt sagsgennemgang med faglig leder.

Et team med dygtige og fagligt kompetente kolleger, hvor vi hjælper hinanden. Teamet modtager ekstern supervision. 

Familierådgivningen er en attraktiv, moderne og digital arbejdsplads. Vi arbejder efter et princip om at være fleksible og papirløse. Det betyder, at du som ansat får bærbar computer og smartphone stillet til rådighed. 
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage. 

Yderligere oplysninger
Er der behov for uddybende oplysninger, kan det ske ved henvendelse til faglig leder for Børnehandicapteamet, Louise Clausen, på telefon 21 13 68 94. 

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Det ugentlige timetal vil være 37 timer men andet kan aftales.

Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2025. 

Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes børneattest og straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 16. juni 2025. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. juni 2025.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Familierådgivningen
Jobområde: Socialrådgiver/socialformidler
Frist:
Tiltrædelse: 1. august 2025
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer
Kontaktperson:

Faglig leder
Børnehandicapteamet
Louise Clausen
Telefon 21 13 68 94

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57