Brænder du for at hjælpe sårbare børn, unge og deres familier? Er du tydelig, nærværende, empatisk og struktureret? Så kan vi tilbyde dig et udfordrende og spændende job hos os i Familierådgivningen.
Vi søger en fast børne- og ungerådgiver samt en medarbejder til et længerevarende barselsvikariat til vores Modtagelse.
Lidt om os
Familierådgivningen er organiseret under Social- og Sundhedsforvaltningen og i 4 teams. Modtagelsen, Børneteam, Ungeteam og Børnehandicap.
Alle teams understøttes derudover af vores sekretariat og 2 fagspecialister.
Netværksinddragelse
Vi er optaget af netværksinddragelse og dermed også netværksinddragende metoder, i særdeleshed familierådslagning. Vi er bevidste om vigtigheden af, at der sker en systematisk inddragelse gennem hele sagsbehandlingen, der kan bidrage til nuancering af beslutningsgrundlaget og medvirke til en god dialog og et konstruktivt samarbejde med familierne og Familierådgivningen.
Modtagelsen
I Modtagelsen sagsbehandles alle underretninger i nye sager, hvorefter der tages stilling til det videre forløb, herunder igangsættelse af afdækning og børnefaglig undersøgelse. Modtagelsen foranstalter desuden støttende indsatser jf. barnets lov § 30 samt igangsætter sideløbende støtte jf. barnets lov § 32. Modtagelsen handler også i akutte sager.
Vores nye kollega:
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.
Vores værdier er:
Familierådgivningen er en attraktiv, moderne og digital arbejdsplads. Vi arbejder efter et princip om at være fleksible og papirløse. Det betyder, at du som ansat får bærbar computer og iPhone stillet til rådighed. Du har efter din oplæring mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis dette er foreneligt med driften.
Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret. Vi vægter at faglighed og trivsel går hånd i hånd, hvorfor der løbende vil ske uddannelse i socialfaglige metoder, herunder familierådslagning. Vi anvender ICS, Signs of Safety samt DUBU. Vi fokuserer altid på muligheder frem for begrænsninger.
Familierådgivningen vægter en bidragende kultur med tæt guidning og sparring.
Du vil modtage et introduktionsprogram, og vi vil sikre den nødvendige understøttelse i forbindelse med din opstart, herunder mentorordning samt løbende sagsgennemgang med faglig leder. Hvert team modtager løbende supervision.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Det ugentlige timetal vil være 37 timer.
Ansættelsen er betinget af, at der kan fremvises ren børneattest og acceptabel straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelsen af jobbet.
Stillingerne er med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. januar 2026.
Yderligere oplysninger
Er der behov for uddybende oplysninger, kan det ske ved henvendelse til faglig leder Louise Clausen på telefon 21 13 68 94.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 20. november 2025 kl. 12:00.
Samtaler forventes afholdt den 26. november 2025. Du kan forvente at blive indkaldt til 2. samtale den 27. november 2025.
Vil du være med til at løfte fagligheden og skabe bedre løsninger for børn og familier i Haderslev Kommune? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.