Bliv afdelingsleder på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for børns læring, trivsel og udvikling?

På Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup søger vi en afdelingsleder til vores mellemtrin, Junioruniverset. Du får ansvar for 12 medarbejdere og bliver en del af et ledelsesteam, der arbejder tæt sammen om at skabe stærke læringsfællesskaber og udvikle skolen.

Dine vigtigste opgaver 

Hverdagen i Junioruniverset er levende og forudsigelig på samme tid, og du bliver den, der sikrer, at rammerne fungerer, og at medarbejderne får den støtte, de har brug for. 

Dine arbejdsopgaver bliver f.eks. at: 

  • lede den daglige drift – planlægning, bemanding og opfølgning. 
  • give faglig sparring til medarbejdere med målet om at fremme en positiv og inkluderende læringskultur.  
  • lede afdelings- og fagteammøder med fokus på handling og tydelig opfølgning. 
  • samarbejde med PPR og Familieafdelingen.
  • være synlig i hverdagen og skabe tryghed i kontakten til børn og forældre. 

Din hverdag hos os 

Vi arbejder hver dag for at samarbejde mere på tværs og at sætte børnene helt i centrum. Du bliver leder i et Juniorunivers, hvor du kan forvente, at:  

  • vi arbejder med et børnesyn i ord og i handling gennem en anerkendende tilgang, som ser den enkelte elev og sætter deres læring og trivsel højt.  
  • du bliver en del af et godt lederteam, som samarbejder om at skabe udvikling og løse opgaver 
  • vi er i fuld gang med at forankre en mellemform i praksis, og som du som afdelingsleder vil være med til at udvikle og understøtte. 
  • kollegerne hjælper hinanden, og vi siger tingene ærligt og ordentligt. 
  • vi fejrer små succeser, fordi de betyder noget for børnenes tro på sig selv. 

Derfor skal du vælge os

Hos os bliver du en del af en skole, hvor dialog, fællesskab og ambitioner er mere end ord. Du får dygtige kolleger, et tæt samarbejdende ledelsesteam og mulighed for at præge udviklingen af både medarbejdere, elever og skolens pædagogiske retning. Vi tror på, at god ledelse skabes gennem relationer, tillid og fælles ansvar.

Hvem er du? 

Vi leder efter en afdelingsleder, der både vil være tæt på medarbejdere, som tør sætte retning og som har lyst til det tværfaglige samarbejde med dine lederkolleger. 

Du er uddannet lærer eller har en anden relevant pædagogisk baggrund. Har du ikke en lederuddannelse endnu, ser vi gerne, at du har lyst til at tage en.

Du behøver ikke have erfaring fra alle områder. Det vigtigste er, at du har lyst til ledelsesopgaven, stærke relationelle kompetencer og motivation for at skabe gode rammer for børn og medarbejdere.

Om Junioruniverset 

Junioruniverset er vores mellemtrin – et trygt sted, hvor vi har fokus på de bedste betingelser for elevernes læring, trivsel og udvikling.

Samarbejde, tillid og fælles ansvar er fundament for både læring og udvikling. Vi tror på, at social og faglig trivsel går hånd i hånd. Derfor arbejder vi målrettet med inkluderende læringsfællesskaber, hvor alle oplever at høre til, bidrage og lykkes. 

Vi er meget optaget af at omsætte vores pædagogiske grundlag, som en del af vores hverdag. I det arbejder vi ud fra:  

  • Fællesskab – Vi kan mere sammen, end vi kan alene 
  • Fordybelse – Hvis vi gerne vil være dygtig til noget, skal vi bruge tid på det  
  • Glæde – Hvis vi er glade for vores skole, lærer vi mere. 

Læs mere her på vores hjemmeside.

Ansættelse er pr. 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. 

Interesseret i jobbet? 

Er du nysgerrig på stillingen, så ring gerne til mig og få en uforpligtende snak, eller kom forbi skolen og oplev hverdagen. Vi vil gerne fortælle mere om stillingen, ledelsesteamet og det fællesskab, du kan blive en del af.

Michael Sørensen Petersen på telefon 20563002, mail: mic@haderslev.dk. 

 Ansøgningsfrist og samtaler 

Send din ansøgning og CV samt bilag via ansøgningsknappen senest den 4. november 2026. 

Første samtalerunde forventes afholdt den 9. november 2026 fra kl. 15.30, og anden samtalerunde forventes afholdt den 16. november 2026 fra kl. 15.30. 

Der gennemføres personprofil mellem første og anden samtale, og du skal forvente at blive bedt om at løse en case i forbindelse med anden samtale. Der indhentes reference mellem første og anden samtale. 

 Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Fællesskolen Favrdal, Fjelstrup
Jobområde: Ledelse
Frist:
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuld tid
Kontaktperson:

Skoleleder
Michael Sørensen Petersen
Telefon 20 56 30 02
Mail: mic@haderslev.dk

Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
CVR-nr. 29 18 97 57