Vil du være med til at skabe rammerne for leg, læring og trivsel?
I Øsby Børnehus skaber vi rammer, hvor leg og læring går hånd i hånd. Vi er en mindre skole med store ambitioner om at skabe de bedste rammer for børns trivsel, læring og udvikling som er stærkt forankret i lokalsamfundet. Som afdelingsleder bliver du en vigtig del af et engageret lederteam, der arbejder for at give børnene de bedste muligheder for udvikling og trivsel.
Om opgaven
Øsby Børnehus er en del af landsbyordningen sammen med Øsby Skole og under fælles ledelse med Starup Skole. Vi arbejder for en pædagogik, hvor leg og læring går hånd i hånd gennem børnenes første 12 år. Vores mål er at styrke børns forståelse af sig selv og omverdenen gennem sanser og aktiviteter.
Børnehuset rummer både vuggestue og børnehave med ca. 50 børn og er en integreret del af Starup-Øsby Skole med 475 elever og ca. 250 SFO-børn. Du får ledelsesansvar for 14 medarbejdere og indgår i ledermøder og udviklingsarbejde sammen med skolens øvrige ledere.
Vi ligger midt i landsbyen på Haderslev Næs – lokalt forankret med tværgående samarbejde. Vi vægter ICDP-tilgangen, sprogarbejde og legens betydning højt og din rolle som leder bliver derfor, med afsæt i ovenstående, at understøtte medarbejderne i deres faglige og pædagogiske arbejde med børnene.
Vi lykkes i fællesskab
Som afdelingsleder indgår du i et stærkt lederteam sammen med skolelederen og tre andre ledere fra skoleafdelingerne. Dine vigtigste opgaver bliver, sammen med lederteamet, at sætte retning, facilitere udvikling på tværs og sikre samarbejde med vores dygtige medarbejdere, forældre og kommunale aktører.
Dine primære opgaver:
I Børnehuset har vi et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi er fagligt stolte og så betyder værdier som anerkendelse, relationer, tillid og lokalsamfundet meget for os.
Om dig
Du har en pædagogisk uddannelse og solid erfaring med ledelse af en institution. Din rolle er ekspertise i drift af daginstitution indadtil, og børnehusets ansigt udadtil. Stillingens indhold er præget af stor faglig ledelsesfrihed. Du tænker i et ”pædagogisk og ledelsesmæssigt vi”, hvor teamsamarbejde og institutionskultur er nøglebegreber for dig:
Ved os får du
En enestående mulighed for at blive leder for et godt og driftssikkert Børnehus med et stærkt forældresamarbejde og en fagligt velfunderet medarbejder- og ledergruppe.
Du vil blive del af en kultur, hvor vi vil hinanden, og hvor vi er sammen om at gøre en forskel for eleverne på vores skole. Dette er med til at sikre det gode arbejdsmiljø, hvilket er grundlaget for, at medarbejderne kan yde deres bedste for kerneopgaven.
Du vil referere til skoleleder Anette Dahl, og indgår i skolens lederteam.
Interesseret i jobbet?
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Anette Dahl på telefon 40 17 22 78 eller mail: adah@haderslev.dk.
Du er velkommen til at aftale et besøg på skolen ved skoleleder Anette Dahl.
Læs mere om skolens pædagogiske grundlag her:
Skolens pædagogiske grundlag | Starup-Øsby Skole og Børnehus
Ansættelse er pr. 1. april 2026. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, evt. en kort video som ansøgning, CV samt bilag via ansøgningsknappen senest den 15. februar 2026.
Første samtalerunde forventes afholdt den 17. februar 2026 fra kl. 15.00 (Grundet vinterferien inviterer vi først kandidater til 1. samtale mandag den 16. februar 2026), og anden samtalerunde forventes afholdt den 19. februar 2026 fra kl. 13.00.
Der gennemføres personprofil mellem første og anden samtale, og du skal forvente at blive bedt om at løse en case i forbindelse med anden samtale. Der indhentes reference mellem første og anden samtale.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Haderslev Kommune sætter vi børnene i centrum
Folkeskolerne i Haderslev Kommune er organiseret i forvaltningsområdet Børn og Kultur. Der er på Skole- og Dagtilbudsområdet sat en tydelig retning for, hvad vi er fælles om – nemlig børnene. Alle dagtilbud og skoler arbejder ud fra vores fælles Børne- og Ungepolitik samt 4 strategiske mål for styrkelse af almenområdet. Der er fokus på kvalitet og systematik i måden, vi går til kerneopgaven på, og alle skoler understøttes i dette arbejde gennem den strategiske handleguide. Du kan finde alle dokumenter her.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Skoleleder
Anette Dahl
Telefon 40 17 22 78
Mail: adah@haderslev.dk